Suomen sivusto, jossa voit ostaa halvalla ja laadukas Viagra http://osta-apteekki.com/ toimitus kaikkialle maailmaan.

Yritti äskettäin viagra, se toimii erittäin tehokkaasti)) Ostaa Internetin kautta täällä cialis Myös ostaa levitra oikeudenkäynti, vaikutus on silmiinpistävää.

Vejledning til konkurrenceloven 2011 - endel.doc

VEJLEDNING OM
KONKURRENCELOVEN
Vejledning om konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord .3
1. Formålet med konkurrencereglerne .4
2. Forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler .5
3. Forbudet mod misbrug af dominerende stilling.19
4. Hvad risikerer virksomheder, som overtræder.30
konkurrenceloven?
5. EU’s konkurrenceregler .33
6. Adresser og links .34

FORORD

Formålet med denne vejledning er at fremme konkur-
rencen i Danmark ved at udbrede kendskabet til og
forståelsen af konkurrencereglerne.
Vejledningen giver en enkel og lettilgængelig intro-
duktion til konkurrencereglerne. Vejledningen forsø-
ger ikke at behandle alle dele af konkurrencereglerne
eller alle typer af konkurrencelovsovertrædelser. Vej-
ledningen fokuserer på de typer af overtrædelser, som
det vil være relevant for de fleste virksomheder at ha-
ve kendskab til.
Vejledningen beskriver i store linier hvad der er for-
budt og hvad virksomhederne risikerer, hvis de over-
træder konkurrencereglerne. Derimod er det ikke sig-
tet med vejledningen at beskrive i detaljer, hvornår
konkurrencereglerne er overtrådt. Det vil altid kræve
en konkret vurdering fra sag til sag.
Vejledningen gør samtidig virksomhederne opmærk-
somme på, hvornår deres konkurrenter eller leveran-
dører eventuelt bruger ulovlige midler i konkurrencen
– og der derfor kan være grund til at klage til Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen.
1. FORMÅLET MED KONKURRENCEREG-
Spørgsmål og klager til
Konkurrence- og Forbru-
En effektiv konkurrence gavner både forbrugerne, gerstyrelsen

virksomhederne og samfundet. En effektiv konkurren- ce er en vigtig forudsætning for, at vi kan have nogle velfungerende markeder med et varieret udbud af varer spørgsmål eller modtager op-lysninger om konkurrencefor- af en høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris. I konkurrenceloven findes der regler, som skal forhin- dre virksomheder i at begrænse den effektive konkur- et tip til Konkurrence- og For-brugerstyrelsen. Loven indeholder to centrale forbud – et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder (§ 6), og et forbud mod at virksomheder misbruger rencelovsovertrædelser, så kan du også ringe til: 4171 5240 Konkurrencen bliver begrænset, hvis f.eks. producen- terne af en vare aftaler at sælge til den samme høje pris. På den måde kommer forbrugerne og andre virk- somheder til at betale en pris for varen, som er højere end den ville have været, hvis producenterne havde Konkurrenceloven gælder
konkurreret om at sælge varen til den billigste pris. kun for erhvervsvirksom-
Dette er ikke blot til skade for de enkelte forbrugere og Vejledningen beskriver i afsnit 2 forbudet mod kon- kurrencebegrænsende aftaler og i afsnit 3 forbudet uden betydning hvilken ju-ridisk form erhvervsvirk- mod misbrug af dominerende stilling. I afsnit 4 hvad virksomheder risikerer, hvis de overtræder forbudene, i afsnit 5 EU’s konkurrenceregler, og i afsnit 6 rele- Konkurrenceloven indeholder bl.a. også regler om fu- sionskontrol og konkurrenceforvridende offentlig støt- te. Disse regler er ikke beskrevet i denne vejledning, men yderligere oplysninger herom kan findes på Kon- kurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside,
2. FORBUDET MOD KONKURRENCE-
Konkurrencelovens § 6
BEGRÆNSENDE AFTALER

§ 6
Det er forbudt for virksomheder m.v.
at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler er Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan f.eks. bestå i 1) at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser, 2) at begrænse eller kontrollere produkti- 1. der er en aftale, en samordnet praksis eller en investeringer, 3) at opdele markeder eller forsyningskil- vedtagelse mellem to eller flere virksomheder, der, 4) at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen, 5) at stille som vilkår for indgåelsen af en 2. denne adfærd er konkurrencebegrænsende. aftale, at medkontrahenterne godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindel-se med aftalens genstand, I det følgende beskrives i afsnit 2.1., hvornår der er en 6) at to eller flere virksomheder samord-ner deres konkurrencemæssige adfærd aftale, og i afsnit 2.2., hvornår en aftale er konkurren- gennem oprettelsen af joint venture, eller cebegrænsende. I afsnit 2.3-2.4 gives en række eksem- 7) at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller pler på konkurrencebegrænsende aftaler, og i afsnit flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser. 2.5. beskrives undtagelser fra forbudet. Stk. 3. Stk. 1 gælder også for vedtagelser inden for sammenslutninger af virksom- 2.1. Hvornår er der en aftale?
Der er en aftale, når to eller flere virksomheder har et EF-traktatens art. 101 indeholder et tilsvarende forbud. samarbejde, hvor de direkte eller indirekte koordinerer deres adfærd på markedet. Det er uden betydning, hvilken form aftalen har. En aftale kan være indgået skriftligt og/eller mundtligt. Koncernforbundne virk-
For eksempel vil en uformel telefonsamtale, hvor to somheder

konkurrenter bliver enige om at tage de samme priser, være forbudt på samme måde som en skriftlig aftale. Det er også forbudt, hvis virksomheder på anden måde Det kan f.eks. være, at virksomhederne udveksler lister med deres priser, og derfor ikke længere handler uaf-hængigt af hinanden. Dette medfører en koordinering (en samordning af virksomhedernes praksis), selvom virksomhederne ikke har indgået en traditionel aftale. Der er også tale om en ulovlig aftale, hvis en virksom-hed har deltaget efter pres. Forbudet gælder også, hvis f.eks. en brancheorganisa-tion udsender en mail til deres medlemmer med en form for anbefaling til medlemmerne om at anvende samme pristillæg/prisberegning.
Hvad er et kartel?
Et kartel er en ulovlig koordinering blandt to eller flere virksomheder,
som har aftalt/samordnet deres adfærd, sådan at de helt eller delvist
ikke konkurrerer med hinanden.
Et kartel kan f.eks. gå ud på, at virksomhederne koordinerer:
• deres priser eller rabatter, • deres prisændringer, • deres tilbud på en bestemt ordre, sådan at det er koordineret, • hvilke mængder de producerer eller sælger, og/eller • hvilke områder eller kunder, som de hver især sælger til. Karteller er en alvorlig form for økonomisk kriminalitet. Virksomhe-der, og f.eks. virksomhedernes bestyrelsesformænd eller overordnede ansatte, som f.eks. en direktør, straffes med bøde for at have deltaget i et kartel. I særlige tilfælde kan ansatte i mere underordnede stillinger også pålægges bøder. I 2002 blev bødestraffen for at overtræde konkurrenceloven hævet. Ved meget alvorlige overtrædelser gives der bøder på 15 mio. kr. eller derover. Virksomheder og personer, der deltager eller har deltaget i et kartel, kan søge om lempelse af bødestraffen, mod at de oplyser Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsen om kartellet og medvirker til dets opklaring.
Se også www.kfst.dk, hvor der er yderligere information om hvad virksomhe-der skal gøre, hvis de ønsker at melde sig ud af et kartel. 2.2. Hvornår er en aftale konkurrence-
begrænsende?
En aftale er konkurrencebegrænsende, når den be- grænser, hindrer eller fordrejer konkurrencen. Udgangspunktet er, at konkurrerende virksomheder skal fungere uafhængigt af hinanden. Virksomheder der udveksler oplysninger om deres konkurrencead- færd eller koordinerer deres konkurrenceadfærd får en kunstig fordel på markedet. Denne fordel består i, at de mindsker usikkerheden om deres konkurrenters adfærd på markedet, og/eller at de helt eller delvist holder op med at konkurrere med hinanden. Derved opstår kon- kurrencevilkår, som ikke svarer til markedets normale Frivillige kæder
Det er dog ikke alle aftaler, der er ulovlige. F.eks. kan to virksomheder lovligt aftale at anvende fælles forret- ningskendetegn, hvis de to virksomheder ønsker at ledning vedrørende samarbej-det mellem virksomheder i indgå i et kædesamarbejde. Hvis de to virksomheder derimod laver en aftale om forhold, hvor de ellers ville konkurrere med hinanden, er det ulovligt. 2.3. Eksempler på konkurrencebegrænsende afta-
ler

Nedenfor er der givet en række typiske eksempler på
konkurrencebegrænsende aftaler mellem konkurrenter.
I afsnit 2.3.1. er der eksempler på priskoordinering, i
afsnit 2.3.2. tilbudskarteller, i afsnit 2.3.3. på mar-
kedsdelingsaftaler m.v. I afsnit 2.3.4. er der givet ek-
sempler på aftaler vedrørende begrænsning af produk-
tion m.v., i afsnit 2.3.5. på informationsudveksling, og
i afsnit 2.4. på konkurrencebegrænsende aftaler i for-
handler-/distributionsforhold.
Der vil være andre typer af koordinering end de nævn-
te, som kan begrænse konkurrencen og som derfor er
forbudte.
2.3.1. Priskoordinering
Det er lovligt, at en virksomhed orienterer sig om markedet og konkurrenternes priser, når virksomheden Det er derimod ikke lovligt, hvis en virksomhed og dens konkurrenter udveksler oplysninger om deres pri- ser. Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, En priskoordinering kan f.eks. gå ud på • koordinering af købs- eller salgspriser, • koordinering af prisændringer, herunder af kro- nebeløb, procentsats eller index for prisændrin-ger, • udveksling af prisoplysninger, og/eller • vejledning fra en brancheforening til medlem- merne om beregning af priser/prisændringer el-ler om medlemmers aktuelle eller fremtidige priser. Eksempler på ulovlig priskoordinering

Telemobilia
Tre mindre virksomheder, der forhandlede mobiltelefoner, aftalte via
e-mail, at de ville anvende de samme fragt- og salgspriser for de mo-
biltelefoner, de solgte på en web-portal.
Alle tre virksomheder fik bøder på op til 125.000 kr. og direktørerne
fik bøder på op til 25.000 kr.
Dansk Autogenbrug (DAG)
DAG er en brancheorganisation for en række certificerede autoophug-
gere. DAG havde i 2002 sendt en mail ud til sine medlemmer med en
vejledning om, hvordan de skulle beregne prisen for bl.a. miljøbe-
handling af biler. DAGs formål med vejledningen var at sikre autoop-
huggerne en vis minimumspris.

2.3.2. Tilbudskarteller
Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, som
ofte vil blive straffet med bøde, hvis virksomheder ko-
ordinerer, hvad de skal byde på en licitation eller et
udbud. Hvis de virksomheder, der afgiver tilbud, på
forhånd koordinerer, hvem der skal afgive det laveste
bud, vil der ikke længere være konkurrence mellem
dem.
Eksempel på ulovligt tilbudskartel
El-kartellet
I 1998 gennemførte Konkurrencestyrelsen undersøgelse af og kontrol-
besøg hos en række el-installatører, og fandt dokumentation for, at el-
installatørerne havde koordineret deres tilbud på licitationer.
Når el-installatørerne deltog i et udbud, havde de på forhånd koordine-
ret, hvem der skulle byde lavest og til hvilken pris. De øvrige skulle
bare byde over, så den lavest bydende var sikker på at vinde. El-
installatørerne havde i nogle ”sort-bøger” ført regnskab over, hvis
”tur” det var til at vinde de enkelte licitationer. Dette havde stået på
igennem årtier.
De 204 el-installatør-virksomheder, der deltog i kartellet, blev idømt
bøder for i alt 25,6 mio. kr. Bødestraffen for overtrædelser af konkur-
renceloven er siden blevet hævet.

2.3.3. Markedsdeling m.v.
Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis
virksomheder aftaler at opdele markeder.
En markedsdeling indebærer, at nogle virksomheder
bliver enige om at opdele et eller flere markeder imel-
lem sig. Det betyder, at de ikke behøver at konkurrere
med hinanden og derfor f.eks. kan sætte en højere pris
for deres varer.
En markedsdeling kan f.eks. gå ud på følgende: • Tre konkurrenter koordinerer, at de sælger de- res varer i hver deres område, sådan at én sæl-ger på Sjælland, én sælger på Fyn og én sælger i Jylland. Tilsvarende kan en markedsdeling også gå ud på at opdele kunder (en kundedelingsaftale): • To producenter af den samme type vare aftaler Eksempler på ulovlige markedsdelingsaftaler m.v.
SAS/Maersk
I 2000 gennemførte EU-Kommissionen, med hjælp fra Konkurrence-
styrelsen, kontrolbesøg hos SAS og Maersk. Under kontrolbesøgene
blev der fundet dokumentation for, at SAS og Maersk bl.a. havde
aftalt at dele markedet for udenlandske flyvninger mellem sig. F.eks.
var det aftalt, at SAS skulle have eneret på ruterne fra København til
udlandet, mens Maersk skulle have eneret på ruter fra Billund til ud-
landet.
Der var tale om en alvorlig overtrædelse af EU's konkurrenceregler,
og SAS og Maersk blev idømt bøder på henholdsvis 292 mio. kr. og
97 mio. kr.
Lokalbanksagen
En række lokalbanker på Sjælland og Møn havde aftalt ikke at etable-
re filialer i de byer, hvor de hver især havde deres hovedsæde og ikke
at opsøge hinandens kunder. Herudover havde de også udvekslet in-
formationer om deres aktuelle pris- og gebyrpolitik, hvilket gav dem
en konkurrencefordel, som ikke svarede til de normale konkurrence-
vilkår på detailbankmarkedet.
Lokalbankerne fik påbud om at stoppe det ulovlige samarbejde og en
bøde på 4 mio. kr.

2.3.4. Begrænsning af produktion m.v.
Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis
konkurrerende virksomheder aftaler at begrænse deres
produktion. Hvis der produceres færre varer, begræn-
ses udbudet og det presser priserne op. Når virksom-
heder begrænser produktionen af varer, bliver den frie
konkurrence sat ud af kraft.
Et eksempel på begrænsning af produktion kan være,
at producenterne af en bestemt type vare bliver enige
om nogle kvoter for, hvad de hver især producerer.

Eksempel på aftale om begrænsning af produktion
Karton-kartel
En række europæiske producenter af karton havde indgået et omfat-
tende samarbejde, som bl.a. omfattede koordinering af prisstigninger,
deling af marked via tildeling af faste markedsandele til hver produ-
cent, og begrænsning af produktionen med henblik på at opretholde
en høj pris for karton.
Kartonproducenterne fik påbud af Kommissionen om at ophæve sam-
arbejdet og fremover afstå fra enhver form for koordinering og ud-
veksling af informationer om f.eks. priser, produktion eller markeds-
føringsplaner. Kartonproducenterne fik samtidig en bøde på 17 mio.
euro.

2.3.5. Informationsudveksling
Det vil være en overtrædelse af konkurrenceloven, hvis virksomheder udveksler informationer om deres priser eller markedsstrategier. Informationsudveksling kan f.eks. gå ud på: • udveksling af oplysninger mellem konkurrenter om, hvilken pris de vil sælge deres varer til, • udveksling af informationer om, hvornår kon- • information fra en brancheforening til med- lemmerne som giver indsigt i et eller flere med-lemmers individuelle og aktuelle priser. Eksempler på informationsudveksling
LOPI
Brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter havde en vedtægtsbe-
stemmelse om, at bestyrelsen kunne ekskludere medlemmer, som
udviste manglende kollegial adfærd. Bestyrelsen havde samtidig på-
talt det, hvis der f.eks. var medlemmer, som havde opført sig ukolle-
gialt ved at markedsføre sig på en måde som udsatte de andre lokale
pengeinstitutter for priskonkurrence. Det var også blevet påtalt, hvis
medlemmer havde ansat medarbejdere fra de andre lokale pengeinsti-
tutter.
Brancheforeningen havde desuden bl.a. udsendt meddelelser til sine
medlemmer om, at medlemmerne primært skulle rette konkurrencen
mod de større banker uden for medlemskredsen – og at det var uac-
ceptabelt at headhunte konkurrenters medarbejdere. Disse udmeldin-
ger indebar en opfordring til medlemmerne om at tage særligt hensyn
til hinanden i deres indbyrdes konkurrence.
Konkurrencerådet traf afgørelse om, at LOPI havde overtrådt konkur-
renceloven.
Frisørmesterforeningen
Dansk Frisørmesterforening indrykkede én gang årligt annoncer i
avisen om, at kunder i frisørsaloner kunne forvente prisstigninger på
grund af den almindelige prisudvikling.
Konkurrencestyrelsen meddelte foreningen, at annonceringen kunne ses som en indirekte opfordring til medlemmerne om at hæve deres priser og at dette var i strid med konkurrencelovens forbud mod sam-ordning af priser.
Eksempel på ulovlig forhandleraftale vedr. priser
Bestseller A/S

Bestseller havde en række koncept-butikker, der udelukkende for-
handlede Bestsellers tøj, dvs. bl.a. mærkerne Vero Moda, Only og
Jack & Jones.
Bestseller anmeldte i 2001 deres aftale med disse konceptbutikker.
Aftalen forpligtede indehaverne af koncept-butikkerne til at følge de
vejledende udsalgspriser, som Bestseller havde fastsat. Samtidig var
alle indehaverne forpligtede til at indberette prisen for solgte varer til
Bestseller via et fælles IT-system.
Bestseller fik påbud om at ophæve både de bindende videresalgspriser
og indberetningssystemet.

2.4. Konkurrencebegrænsende aftaler i forhand-
ler-/distributionsforhold
Forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler gælder
ikke bare aftaler mellem virksomheder, der er konkur-
renter. Forbudet gælder også for virksomheder, som
ikke er konkurrenter, men som f.eks. har et forhandler-
/distributionsforhold.
Prisaftaler

• Det er en grov overtrædelse af konkurrencelo- ven, hvis en leverandør stiller krav til en eller flere af sine forhandlere (/distributører) om, at de skal sælge varerne til en pris, som leverandø-ren har fastsat (”bindende videresalgspriser”). Som udgangspunkt må en leverandør derimod godt meddele vejledende udsalgspriser til en forhandler, forudsat: o at forhandleren frit kan fastsætte sine eg- o at forhandleren frit kan give de rabatter, o at forhandleren frit kan annoncere med de priser, som han ønsker at sælge til (her-under også på internettet), og o at leverandøren ikke kræver indsigt i de priser/rabatter, som forhandleren giver. Markedsdelingsaftaler

• Hvis en leverandør har en markedsandel på mindre end 30 %, er det tilladt, at leverandøren tildeler sine forhandlere/distributører nogle be-stemte geografiske områder, hvor de har eneret til at sælge. Leverandøren kan i givet fald også godt forbyde en forhandler/distributør at kontak-te kunder fra en anden forhandlers/distributørs eneretsområde (”forbud mod aktivt salg”). Hvis leverandøren har en markedsandel på over 30 %, kan det være tilladt at give forhandle-re/distributører et eneretsområde. Det vil imid-lertid afhænge af en konkret vurdering af, hvor-dan konkurrencen er på markedet (og herunder af leverandørens markedsandel/-styrke), og af hvor meget en eneretsaftale vil begrænse kon-kurrencen. Uansat leverandørens markedsandel er det en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis en leverandør har nedlagt et absolut forbud mod, at en forhandler/distributør sælger varer til kunder uden for et bestemt geografisk område. Det vil sige, at leverandøren ikke må forbyde en for-handler/distributør at sælge til kunder fra et an-det eneretsområde, hvis det er kunderne selv, der kontakter forhandleren/distributøren (”for-bud mod passivt salg”). Tilsvarende må en leve-randør ikke forbyde sine forhandlere at sælge via internettet. Eksempel på ulovligt forbud mod internet-salg
Matas A/S
Matas havde et forbud mod, at uafhængige Matas-butikker – dvs. uafhængige Matas-forhandlere – måtte sælge deres varer via internet- tet. Baggrunden for forbudet var, at Matas ønskede at sikre sit image Forbudet var både i strid med konkurrencelovens § 6 og et tilsagn som Matas tidligere havde afgivet. Matas accepterede derfor at fjerne forbudet - og erstattede det i stedet med nogle kvalitetskrav til for- handlernes hjemmeside som kunne sikre Matas’ image og brand. 2.5. Undtagelser fra forbudet
2.5.1. Bagatelgrænse
En konkurrencebegrænsende aftale er forbudt, med- mindre det viser sig, at den ikke er ”mærkbar for kon- kurrencen” – det vil sig, at den kun har en bagatelagtig En aftales betydning for konkurrencen afhænger dels af de deltagende virksomheders størrelse, og dels af karakteren af samarbejdet (aftalens grovhed) og dets En række aftaler er undtaget fra forbudet mod konkur- rencebegrænsende aftaler, hvis virksomhederne har 1. en samlet årlig omsætning på under 1 mia. kr. og en samlet markedsandel for den pågældende vare eller tjenesteydelse på under 10 %, eller 2. en samlet årlig omsætning på under 150 mio. kr. Undtagelsen gælder dog ikke for følgende aftaler: Aftaler om at begrænse produktionen eller sal- Aftaler om opdeling af markeder og kunder. Sådanne aftaler er altså forbudte uanset, hvor meget virksomhederne omsætter for og hvor stor deres mar-
Markedsafgrænsning

For at kende virksomhedernes markedsandele og forstå en aftales
betydning for konkurrencen, er det nødvendigt at afgrænse ”det rele-
vante marked”.
Der skal først afgrænses et ”produktmarked”. Produktmarkedet består
af det produkt (vare eller tjenesteydelse), som aftalen drejer sig om og
de konkurrerende produkter, der findes. Ved afgrænsningen heraf vil
det afgørende være, hvilke produkter der er substituerbare. Det vil
sige, hvilke produkter som forbrugerne eller virksomhederne anser for
tilsvarende.
Dernæst skal der afgrænses et ”geografisk marked”. Det geografiske marked er det område, hvor virksomhederne sælger de pågældende produkter på rimeligt ensartede konkurrencevilkår, og som kan skel-nes fra de tilstødende områder, fordi konkurrencevilkårene dér er an-derledes. Eksempel på en mærkbar konkurrencebegrænsende aftale

Lokalbanksagen
En række lokalbanker på Sjælland og Møn havde aftalt ikke at etable-
re filialer i de byer, hvor de hver især havde deres hovedsæde, og ikke
at opsøge hinandens kunder. Herudover havde de også udvekslet in-
formationer om deres aktuelle pris- og gebyrpolitik.
Konkurrenceankenævnet fandt, at samarbejdet medførte en mærkbar
begrænsning af konkurrencen. Dette skyldtes dels størrelsen af Lo-
kalbankernes omsætning og dels karakteren af lokalbankernes samar-
bejde og dets betydning for konkurrencen.
Lokalbankerne havde en markedsandel på det samlede danske marked
på i hvert fald 1 %. Samtidig var der tale om en grovere type konkur-
rencebegrænsende samarbejde, og dette samarbejde havde en ikke
uvæsentlig betydning for konkurrencen på den Sydsjællandske del af
markedet.
Lokalbankerne fik påbud om at stoppe det ulovlige samarbejde og en
bøde på 4 mio. kr.
2.5.2. Aftaler der har gavnlige effekter
Ikke alle konkurrencebegrænsende aftaler er forbudte.
I særlige tilfælde kan en konkurrencebegrænsende af-
tale være tilladt, hvis de positive virkninger af koordi-
neringen opvejer de negative konkurrencebegrænsende
virkninger.
En konkurrencebegrænsende aftale er tilladt, hvis den
1. styrker effektiviteten eller den tekniske/ økono- 2. sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene, 3. ikke begrænser virksomhederne unødigt, og 4. ikke udelukker en væsentlig del af kon- En konkurrencebegrænsende aftale er kun tilladt, hvis alle fire betingelser er opfyldt. En aftale, der er en grov overtrædelse af konkurrence-loven, vil som udgangspunkt ikke kunne opfylde disse betingelser. Det er virksomhedernes eget ansvar at vurdere, om en konkurrencebegrænsende aftaler er fritaget. I særlige tilfælde kan Konkurrencerådet/-styrelsen fritage en aftale, som er blevet anmeldt til styrelsen af virksom-hederne. Ud over den individuelle fritagelse i konkurrencelo-vens § 8, findes der også de såkaldte gruppefritagelser, der indenfor forskellige områder undtager visse typer af aftalevilkår fra lovens anvendelsesområde.
Der findes gruppefritagelser inden for følgende områder:

- Forsikringsaftaler
- Forsknings- og udviklingsaftaler
- Motorkøretøjer
- Specialiseringsaftaler
- Teknologioverførselsaftaler
-
Se gruppefritagelserne på www.kfst.dk
3. FORBUDET MOD MISBRUG AF DOMINE-
RENDE STILLING
Konkurrencelovens § 11
Det er forbudt for en eller flere virksom-
Forbudet mod misbrug af dominerende stilling er over- stilling. Stk. 2. Konkurrencerådet skal efter fore- spørgsel erklære, hvorvidt en eller flere virksomheder indtager en dominerende stilling, jf. dog stk. 7. Meddeler Konkur-rencerådet, at en virksomhed ikke indta- 1. en virksomhed har en dominerende stilling på ger en dominerende stilling, er meddelel- sen bindende, indtil Konkurrencerådet tilbagekalder den. Stk. 3. Misbrug efter stk. 1 kan f.eks. foreligge ved 2. virksomheden har misbrugt denne stilling. 1) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af Det er lovligt for en virksomhed at have en domine- 2) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for for- brugerne, 3) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen, Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere. En dominerende virksomhed har imidler- 4) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tid en særlig forpligtelse til ikke at skade den effektive tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindel- konkurrence. Derfor må en dominerende virksomhed se med aftalens genstand. Stk. 4. Med henblik på at bringe overtræ- ikke konkurrere på en sådan måde, at det lægger hin- delser af stk. 1 til ophør kan Konkurrence- dringer i vejen for en effektiv og ufordrejet konkurren- rådet udstede påbud, jf. § 16. For at imødekomme de betænkeligheder, som Konkurrencerådet har i relation til stk. 1, kan rådet endvidere gøre tilsagn, som virksomheden har afgivet, bindende, jf. § 16 a, stk. 1. I det følgende beskrives under afsnit 3.1., hvornår en virksomhed er dominerende, under afsnit 3.2., hvornår der er tale om misbrug, og under afsnit 3.3. gives der en række eksempler på adfærd, der kan udgøre mis- brug.

3.1. Hvornår er en virksomhed dominerende?

En virksomhed er dominerende, når den har en sådan
stilling på markedet, at den i høj grad kan handle uaf-
hængigt af sine konkurrenter og kunder.
Hvorvidt en virksomhed har en dominerende stilling
på et marked, afhænger af, hvordan konkurrencen på
det pågældende marked er. Det vil bl.a. være af betyd-
ning, hvor stor en markedsandel virksomheden har på
det pågældende marked. Samtidig er det
væsentligt, hvor store og effektive virksomhedens konkurrenter er, og om det er vanskeligt for virksom-heder at komme ind eller ekspandere på markedet – f.eks. som følge af strukturelle eller lovgivningsmæs-sige barrierer. Det at en virksomhed er stor, er derfor ikke det sam-me, som at virksomheden er dominerende. Det vil af-hænge af, hvordan det marked er, som virksomheden konkurrerer på.
Markedsafgrænsning

For at kende en virksomheds markedsandel og vurdere konkurrence-
forholdene, er det nødvendigt at afgrænse ”det relevante marked”:
Der skal først afgrænses et ”produktmarked”. Produktmarkedet består
af det produkt (vare eller tjenesteydelse), som virksomheden muligvis
er den dominerende leverandør af og de konkurrerende produkter, der
findes. Ved afgrænsningen heraf vil det afgørende være, hvilke pro-
dukter der er substituerbare. Det vil sige, hvilke produkter som for-
brugerne eller virksomhederne anser for tilsvarende.
Dernæst skal der afgrænses et ”geografiske marked”. Det geografiske
marked er det område, hvor de pågældende produkter (varer eller tje-
nesteydelser) sælges på rimeligt ensartede konkurrencevilkår, og som
kan skelnes fra de tilstødende områder, fordi konkurrencevilkårene
dér er anderledes.
Hvis en virksomhed har en markedsandel på 50 % el-
ler mere, vil der være en formodning for dominans. En
virksomhed, som har en markedsandel på mindre end
50 %, kan - afhængig af markedsforholdene - være
dominerende.
Det er ikke kun en virksomhed, der sælger va-
rer/tjenesteydelser, som kan have en dominerende stil-
ling. En virksomhed, der køber varer/tjenesteydelser,
kan også i særlige tilfælde have en dominerende stil-
ling (”købermagt”). Hvis en virksomhed har en domi-
nerende købermagt kan det f.eks. vise sig ved, at virk-
somheden kan diktere de priser og vilkår, der skal
gælde, når virksomheden skal købe.
I særlige tilfælde kan to eller flere virksomheder til-
sammen have en dominerende stilling (”kollektiv do-
minans”).

Eksempel på kollektiv dominans

Taxiselskaber - clearing af taxiboner og -kort i Storkøbenhavn
Seks storkøbenhavnske taxiselskaber havde et samarbejde om, at de
gensidigt accepterede at modtage og cleare hinandens taxiboner/-kort
som betaling. I 2005 valgte fem af disse taxiselskaber samtidigt at
opsige deres samarbejde med det 6. taxiselskab, Taxa Motor. Dette
betød bl.a., at kunderne ikke længere kunne bruge Taxa Motors taxi-
boner som betaling, når de kørte med taxa’er fra et af de andre sel-
skaber.
Konkurrencerådet fandt, at de fem storkøbenhavnske taxiselskaber
havde en kollektiv dominerende stilling på markedet for clearing af
taxiboner. Konkurrencerådet fandt også, at de havde misbrugt denne
stilling ved at udelukke Taxa Motor fra samarbejdet – med den kon-
sekvens, at det blev væsentligt mindre attraktivt for virksomheder at
have Taxa Motor som taxi-selskab.
De fem storkøbenhavnske taxiselskaber fik påbud om at genoptage
clearingsamarbejdet med Taxa Motor på saglige, rimelige og ikke-
diskriminerende vilkår.

3.2. Hvornår er der tale om misbrug?

En dominerende virksomhed misbruger sin stilling, når
den udnytter sin position på markedet på en sådan må-
de, at det skader konkurrencen.
Et misbrug går typisk ud på, at den dominerende virk-
somhed søger:
• at skade konkurrenter eller holde dem ude af markedet, f.eks. ved at tilbyde konkurrenternes kunder særligt store rabatter. (”ekskluderende misbrug”), eller • at udnytte, at den ikke er udsat for konkurrence til f.eks. at hæve priserne (”udnyttende mis-brug”). Eksempel på misbrug

RUKO A/S – gratis udskiftning af låse fra konkurrenten

RUKO havde en dominerende stilling på det danske marked for låse-
produkter.
RUKO’s konkurrent, EVVA, havde vundet ordren på at levere låse til
et større byggeprojekt i København. Efterfølgende tilbød RUKO byg-
herren, at RUKO kunne overtage gennemførelsen af ordren – og at
RUKO i den forbindelse gratis ville udskifte alle de EVVA-låse, der
allerede var blevet installeret. Bygherren accepterede ikke tilbudet.
Konkurrencerådet fandt, at RUKO havde misbrugt sin dominerende
stilling ved at have søgt at begrænse andre låseleverandørers adgang
til det danske marked.


Der er ingen fritagelser fra forbudet mod misbrug af
dominerende stilling. Det er dog klart, at der kan være
en saglig grund til, at en dominerende virksomhed
handler, som den gør – og det kan i givet fald betyde,
at en handling ikke er et misbrug.

3.3. Eksempler på adfærd der kan udgøre misbrug
Nedenfor er der givet en række typiske eksempler på,
hvad der kan udgøre misbrug af dominerende stilling.
I afsnit 3.3.1. er der givet eksempel på misbrug i form
af eksklusivaftaler, i afsnit 3.3.2. på priser og rabatter,
og i afsnit 3.3.3. på krav om køb af tillægsydelser. I
afsnit 3.3.4. er der givet eksempel på misbrug i form af
urimelige forretningsvilkår, i afsnit 3.3.5. på leve-
ringsnægtelse, og i afsnit 3.3.6. på misbrug i form af
urimeligt priser.
Der vil være andre typer af adfærd, som udgør et mis-
brug, end de nævnte.

3.3.1. Eksklusivaftaler
Det kan være et misbrug, hvis en dominerende virk-
somhed indgår eksklusivaftaler med sine kunder.
En eksklusivaftale går ud på, at en producent af en va-
re aftaler med sine kunder, at de kun må købe den på-
gældende vare hos producenten – og at de ikke må kø-
be tilsvarende produkter fra konkurrenterne. Når pro-
ducenten er en dominerende virksomhed, er eksklusiv-
aftaler et misbrug, hvis de afskærer konkurrenterne
helt eller delvist fra at handle med kunderne.

Eksempel på eksklusivaftale

Van den Bergh Foods Ltd.
Van den Bergh Foods var den dominerende producent af is og ispinde
i Irland. Van den Bergh Foods havde i flere år stillet frysere til rådig-
hed for detailhandlende. Det var dog en betingelse af, at fryserne kun
blev brugt til opbevaring af is fra Van den Bergh Foods.
De fleste detailhandlere havde kun plads til én fryser, og de ønskede
ofte ikke at udskifte den fryser, som Van den Bergh Foods havde
stillet til rådighed for dem. ”Fryseraftalerne” omfattede 83 % af de
detailhandlende, og derfor var der kun 17 % frie detailhandlende til-
bage, som konkurrenterne kunne handle med.
”Fryseraftalerne” havde den samme virkning, som hvis Van den
Bergh Foods havde indgået eksklusivaftaler med sine kunder. Kom-
missionen gav derfor Van den Bergh Foods påbud om at ophæve den
eksklusivitet, som var en konsekvens af ”fryseraftalerne”.
3.3.2. Priser & rabatter
Udgangspunktet er, at lave priser er godt for konkur- Det er derfor lovligt for en dominerende virksomhed at give rabatter eller prisnedslag til sine kunder. Lave priser eller rabatter kan dog – i nogle tilfælde – være skadelige for konkurrencen og udgøre et mis- • En dominerende virksomhed tilbyder rabatter, som er afhængige af, at kunderne dækker hele eller en væsentlig del af deres behov for et pro- dukt hos den dominerende virksomhed – og ra-batterne gør det vanskeligt for en effektiv kon-kurrent at komme til at handle med kunderne (”kundebindende/ loyalitetsskabende rabatter”). Det er en forudsætning, at rabatterne ikke har en omkostningsmæssig begrundelse. • En dominerende virksomhed tilbyder konkur- rentens kunder en pris, der er lavere end den, som den dominerende virksomhed i øvrigt til-byder sine egne kunder – for at den domineren-de virksomhed kan overtage konkurrentens kun-der (”selektive priser/rabatter”). Det er en forud-sætning, at de lave priser ikke har en omkost-ningsmæssig begrundelse.
• En dominerende virksomhed giver forskellige
rabatter til kunder, som er indbyrdes konkurren-ter – og det ikke har en omkostningsmæssig be-grundelse. Hvis to kunder, som er indbyrdes konkurrenter, får forskellige rabatter, vil den kunde, som får mest rabat have færrest omkost-ninger, og dermed få en konkurrencefordel (”di-skrimination af samhandelspartnere”). • En dominerende virksomhed sælger sine pro- dukter til en pris, der ligger under omkostnin- gerne og som er så lav, at en effektiv konkurrent ikke har mulighed for at konkurrere – og derfor i værste fald udelukkes fra markedet (”urimeligt Eksempler på kundebindende, diskriminerende og selektive ra-
Post Danmark A/S – Magasinpost
Efter en klage fra én af Post Danmarks konkurrenter – Forbruger-Kontakt A/S – undersøgte Konkurrencestyrelsen Post Danmarks pris- og rabatsystem for forsendelse af ”magasinpost”, dvs. f.eks. ugeblade og tidsskrifter.
Post Danmark var den dominerende leverandør af ydelsen ”forsendel-
se af magasinpost”. Post Danmarks pris- og rabatsystem gjorde det
klart mest fordelagtigt for kunderne at vælge Post Danmark til at ud-
bringe flest mulige magasinpostforsendelser om året. Jo større mæng-
der en kunde valgte at lade Post Danmark forsende, jo mindre skulle
kunden betale for det samlede antal forsendelser på et år. Som konse-
kvens heraf bandt pris- og rabatsystemet kunderne til Post Danmark.
Post Danmark gav samtidig forskellige kunder – som indbyrdes var
konkurrenter – meget forskellige rabatter. Dette stillede disse kunder
ulige, når de efterfølgende skulle konkurrere med hinanden.
Da rabatterne ikke havde en omkostningsmæssig begrundelse, fik
Post Danmark påbud om, at rabatsystemet og de diskriminerende
rabatter var i strid med konkurrenceloven og skulle ændres.

Post Danmark A/S – adresseløse forsendelser
Post Danmark var den dominerende leverandør i Danmark af adresse-
løse forsendelser – dvs. af postomdeling af f.eks. reklamer og telefon-
bøger. Forbruger-Kontakt A/S var Post Danmarks væsentligste kon-
kurrent på dette marked.
Post Danmark tilbød Forbruger-Kontakt A/S’ kunder en særligt lav
pris, som Post Danmarks øvrige kunder ikke fik tilbudt. Dette med-
førte, at Forbruger-Kontakt A/S mistede ca. 25-35 pct. af sin omsæt-
ning til Post Danmark. Den særligt lave pris havde ikke en omkost-
ningsmæssig begrundelse.
Konkurrencerådet, Konkurrenceankenævnet og Østre Landsret fandt,
at Post Danmark havde misbrugt sin dominerende stilling ved at til-
byde særligt lave priser til Forbruger-Kontakt A/S’ kunder. Post
Danmark havde således opnået at skade sin væsentligste konkurrent
ved at sænke priserne og havde samtidig kunnet fortsætte med at op-
kræve højere priser af sine egne kunder i øvrigt.

Arla Foods A.m.b.a.
Supermarkedet Metro Cash & Carry havde i anledningen af virksom- hedens fødselsdag bedt Arla om et økonomisk tilskud til at føre en fødselsdagskampagne. Arla indvilligede i at give 200.000 kr. til kam- pagnen på den betingelse, at Metro stoppede sit samarbejde med Byretten fandt, at Arla havde misbrugt sin dominerende stilling ved at forsøge at presse Hirtshals Andelsmejeri ud som leverandør til Metro Cash & Carry. Arla blev idømt en bøde på 5 mio. kr. 3.3.3. Krav om køb af tillægsydelse
Det kan være et misbrug, hvis en dominerende virk-somhed – uden saglig grund – kræver, at en kunde for at købe én vare, også skal købe en anden vare, en så-kaldt tillægsydelse. Dette er tilfældet, hvis den domi-nerende virksomhed dermed forsøger at sammenkoble to separate produkter, som ikke naturligt hører sam-men. En sådan kobling af to separate produkter kan ske på flere måder. Det kan være, at den dominerende virk-somhed direkte kræver, at køberen køber begge pro-dukter – eller nægter at levere produkterne separat. Det kan også være, at den dominerende virksomhed giver en ”pakkerabat”, som gør det ufordelagtigt at købe produkterne separat. Eksempler på krav om køb af tillægsydelse
Microsoft
Microsoft var med en markedsandel på 90 % den dominerende pro-
ducent af pc-styresystemer. Microsoft konkurrerede samtidig med en
række andre producenter om at levere softwareproduktet media
players.
Når Microsoft solgte sit dominerende produkt, styresystemet ”Win-
dows”, fulgte Microsofts media player ”Windows Media Player” også
med. Det var umuligt for kunderne at købe de to produkter separat.
Kommissionen fandt, at Microsoft havde misbrugt sin dominerende
stilling på markedet for pc-styresystemer ved at sammenkoble de to
separate produkter. Det skyldtes, at koblingen af de to produkter gav
Microsoft en konkurrencefordel, som gjorde det vanskeligt for andre
producenter af media players at konkurrere.



Viterra Energy Service – varmemålere

Viterra Energy Service var dominerende på markedet for varmemålere i Danmark og eneleverandør af målere af mærket ”daprimo”. En andelsboligforening skulle have udskiftet defekte varmemålere. Det var et lovkrav, at alle varmemålere i en ejendom skulle være af samme mærke. Derfor ønskede andelsboligforeningen, at de nye varmemålere skulle være af mærket ”daprimo” – ligesom de øvrige. Andelsboligfor-eningen stod i øvrigt selv for måleraflæsning og havde et konsulentfir- ma til at lave varmeregnskabet for ejendommen. Viterra Energy Services nægtede at levere varmemålere til foreningen, medmindre andelsboligforeningen accepterede, at Viterra Energy Ser- vices fremover også foretog varmeaflæsning og udfærdigede varme- Konkurrencerådet fandt, at Viterra Energy Service havde misbrugt sin dominerende stilling ved at sammenkæde salget af varmemålere med levering af måleraflæsning og tvinge kunderne til at købe begge ydelser.
3.3.4. Urimelige forretningsvilkår
Hvis en dominerende virksomhed anvender nogle uri-
melige forretningsvilkår overfor sine samhandelspart-
nere, kan det også være et misbrug.
Eksempel på urimelige forretningsvilkår

Rørforeningens vvs-katalog
Rørforeningen, som er en brancheorganisation for vvs-grossister, udgav
et katalog over vvs-produkter på det danske marked. Rørforeningen
havde en dominerende stilling, idet vvs-kataloget var det eneste samle-
de register over vvs-varer i Danmark.
Vvs-kataloget blev brugt ved de fleste indkøb af vvs-udstyr. Hvis en
leverandør ønskede at sælge vvs-udstyr, var det vigtigt at udstyret
fremgik af kataloget over vvs-udstyr. Både nye og gamle leverandører
ønskede derfor at få deres vvs-produkter optaget i kataloget – og det
uanset om de var medlemmer af Rørforeningen eller ej.
Rørforeningen havde nogle betingelser for optagelse af nye produkter i
kataloget. Èn af disse var, at et nyt produkt kun kunne optages i katalo-
get, hvis det blev forhandlet af to af foreningens medlemmer. Denne
betingelse betød, at Rørforeningens medlemmer kunne blokere for op-
tagelse af nye produkter fra leverandører, som ikke var medlem.
Herudover var der også nogle af optagelsesbetingelserne, som diskrimi-
nerede imellem de vvs-leverandører, der var medlem af foreningen, og
dem, der ikke var det. Medlemmerne havde på forskellig vis nemmere
adgang til at få deres produkter optaget i vvs-kataloget.
Konkurrencerådet fandt, at Rørforeningen havde misbrugt sin domine-
rende stilling ved at stille urimelige og diskriminerende optagelsesbe-
tingelser. Rørforeningen fik derfor påbud om at ændre optagelsesbetin-
gelserne.
3.3.5. Leveringsnægtelse

Som udgangspunkt må en virksomhed selv bestemme,
hvem virksomheden ønsker at handle med og levere
til. Dette gælder også dominerende virksomheder.
Det kan være et misbrug, hvis en dominerende virk-
somhed – uden saglig grund – enten nægter at levere
eller standser sine leveringer til en virksomhed.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis køberen er
afhængig af den vare, som den dominerende virksom-
hed sælger, og leveringsnægtelsen derfor kan føre til,
at køberen udelukkes fra markedet eller svækkes gan-
ske væsentligt. Det vil også kunne være tilfældet, hvis
den dominerende virksomhed uden saglig grund stand-
ser leveringen til en eksisterende samhandelspartner.
Det vil også kunne være tilfældet, hvis den domine-
rende virksomhed kun vil levere på betingelser, der er
så urimelige, at det svarer til at nægte levering.
Eksempler på leveringsnægtelse
Bang & Olufsen A/S – levering til Merlin-forretninger
B&O havde en dominerende stilling på markedet for eksklusive au-
dio/video-produkter. Som følge af B&O-produkternes eksklusive
karakter blev produkterne solgt via et selektivt distributionssystem.
Dette betød, at B&O kunne nægte at sælge til forhandlere med mindre
de opfyldte en række objektive, saglige og rimelige vilkår.
B&O nægtede at levere til en række Merlin-forretninger. Leverings-
nægtelsen var begrundet i, at B&O stillede særlige krav til levering til
forretninger fra en kapitalkæde som Merlin. Endvidere var leverings-
nægtelsen begrundet i, at Merlin-forretningerne ikke opfyldte B&O’s
krav til præsentation af de eksklusive produkter.
Konkurrenceankenævnet fandt, at B&O havde misbrugt sin domine-
rende stilling. Det var ikke sagligt, at B&O stillede særlige krav til
forretninger, som var del af en kapitalkæde. Samtidig blev B&O’s
krav til præsentation af produkterne ikke administreret konsekvent
overfor alle forhandlere.


Commercial Solvents
Det amerikanske selskab Commercial Solvents havde en dominerende
stilling på markedet for fremstilling af råmaterialet aminobutanol.
Dette råmateriale solgte Commercial Solvents til producenter af
ethambutol – bl.a. til producenten Zoja.
Da Commercial Solvents besluttede selv at begynde at producere
ethambutol, nægtede Commercial Solvents at fortsætte med at levere
til Zoja. Zoja var imidlertid afhængig af leverancerne fra Commercial
Solvents, hvis de skulle fortsætte med at producere ethambutol, og
klagede derfor.
EF-Domstolen fastslog, at en dominerende virksomhed ikke uden
saglig grund kan standse leverancerne af et råmateriale, hvis det har
den konsekvens, at en konkurrent udelukkes.
3.3.6. Urimeligt høje priser
Alle virksomheder må som udgangspunkt fastsætte
prisen på deres varer, som de vil.
I særlige tilfælde kan det dog være et misbrug, hvis en
dominerende virksomhed kræver en urimeligt høj pris
for sine varer/tjenesteydelser.
Eksempel på urimeligt høje priser

Elsam A/S
Elsam havde en dominerende stilling på markedet for engrossalg af el
i Vestdanmark, dvs. vest for Storebælt. I flere timer om året var El-
sam den eneste virksomhed, som kunne levere tilstrækkeligt med el til
dækning af forbruget i Vestdanmark. I nogle af de timer, hvor Elsam
ikke var udsat for konkurrence, havde Elsam en salgsstrategi, der
førte til, at Elsam opnåede en timepris, der var væsentligt højere end
timeprisen i de timer, hvor Elsam var udsat for konkurrence.
Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet traf afgørelse om, at
Elsam i 2003, 2004, 2005 og 1. halvår af 2006 havde misbrugt sin
dominerende stilling på markedet ved i et vist omfang at opnå urime-
ligt høje priser på el. Efterfølgende har en lang række af Elsams kun-
der fremsat erstatningskrav mod Elsam. Sagerne verserer nu ved Sø-
& Handelsretten.


4. HVAD RISIKERER VIRKSOMHEDER, SOM
Påbud m.v.
OVERTRÆDER KONKURRENCELOVEN?
Virksomheder, der overtræder konkurrenceloven risi- at få påbud om at bringe overtrædelsen til ophør, • at få bøde (ved meget alvorlige overtrædelser er der mulighed for bøder på 15 mio. kr. eller der- at skulle betale erstatning til dem, der har lidt et Samtidig er aftaler, der er indgået i strid med konkur- § 16 a–Tilsagn
rencelovens forbud mod konkurrence-begrænsende aftaler, ugyldige. tilbyde at imødekomme de betænkeligheder, som Kon- En virksomhed kan straffes med bøde, hvis overtræ- delsen har været forsætlig eller groft uagtsom. Det er politiet – dvs. Statsadvokaten for Særlig Økonomiske Kriminalitet – som efterforsker og rejser tiltale i sager sagn. Et sådant tilsagn kunne f.eks. gå ud på, at virksomhe- om bødestraf for overtrædelse af konkurrenceloven. En virksomheds ledelse - f.eks. bestyrelsesformanden eller en overordnet ansat som direktøren - kan blive straffet med personlige bøder, hvis ledelsen har delta- get i eller undladt at skride ind overfor en konkurren-cebegrænsende adfærd. I særlige tilfælde kan ansatte i mere underordnede stillinger pålægges bøder. Når der træffes afgørelse i en sag om overtrædelse af konkurrenceloven – enten i form af påbud eller bøder – er der pligt til at offentliggøre afgørelsen med nav-nene på de dømte. Det sker typisk ved, at Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen udsender en pressemeddelelse og offentliggør afgørelsen på Konkurrence – og For-brugerstyrelsens hjemmeside. Det er virksomhederne og deres ledelse, der er ansvar- lige for, at loven overholdes. Det betyder, at hvis en
medarbejder handler i strid med loven, uden at ledel-
sen har kendskab hertil, så er virksomheden alligevel
ansvarlig for overtrædelsen.

Eksempler på bøder for overtrædelse af forbudet mod konkur-
rencebegrænsende aftaler
Swatch Group

Urgrossisten Swatch Group havde indgået en aftale/samordnet prak-
sis med nogle urforhandlere om, at de ikke måtte give rabat i forhold
til de vejledende priser. Desuden havde Swatch ekskluderet en for-
handler, der ikke havde overholdt aftalen.
Det var en alvorlig overtrædelse af forbudet mod ulovlige prisaftaler
(bindende videresalgspriser), og Swatch fik en bøde på 200.000 kr.
Samtidig fik direktøren en personlig bøde på 10.000 kr.
Bødeniveauet for overtrædelser af konkurrenceloven er siden den 1.
august 2002 blevet forhøjet.
Rørkartellet
Ti europæiske producenter af fjernvarmerør – og heriblandt tre dan-
ske – deltog i et europæisk kartel, som havde aftalt en opdeling af det
europæiske marked og koordineret priser og tilbud.
Der blev givet bøder på i alt 690 mio. kr. til kartellets deltagere for
overtrædelse af EU’s konkurrenceregler. De tre danske producenter
kom desuden til at betale 150 mio. kr. i erstatning til de fire største
danske kommuner.

Eksempel på bøde for overtrædelse af forbudet mod misbrug af
dominerende stilling

Arla Foods A.m.b.a.
Supermarkedet Metro Cash & Carry havde i anledningen af virksom-
hedens fødselsdag bedt Arla om et økonomisk tilskud til at føre en
fødselsdagskampagne. Arla indvilligede i at give 200.000 kr. til kam-
pagnen, på den betingelse, at Metro stoppede sit samarbejde med
Hirtshals Andelsmejeri.
Byretten fandt, at Arla havde misbrugt sin dominerende stilling ved
at forsøge at ekskludere Hirtshals Andelsmejeri fra markedet. Arla
blev idømt en bøde på 5 mio. kr.
Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger, om der eventuelt er sket en overtrædelse af konkurren- Straflempelse i kartelsager

celoven, har styrelsen mulighed for – på baggrund af en retskendelse – at foretage kontrolbesøg hos en eller flere virksomheder. Der kan både foretages kontrolbe- søg hos den eller de virksomheder, som formodes evt. at have overtrådt konkurrenceloven – og hos andre Ved et kontrolbesøg har Konkurrence- og Forbruger- ge om straflempelse – og dermed enten slippe helt for styrelsen ret til at få adgang til alle lokaler og til at gennemse regnskaber, forretningspapirer, computere skal ansøgeren tilstå sin del-tagelse i kartellet og give Politiet har også mulighed for at gennemføre ransag- ninger hos dem, der mistænkes for at medvirke til en Eksempel på erstatningskrav for misbrug af dominerende stil-
DSB – GT Linien A/S
DSB var ejer af Rødby og Gedser Havn. GT Linien A/S drev færge- ruten Gedser-Travemünde, som konkurrerede med færgeruten Rød- DSB havde opkrævet havneafgifter af GT Linien A/S - men DSB havde ikke opkrævet tilsvarende afgifter af DSB Rederi A/S eller af Deutsche Bundesbahn, som også havde trafik til havnene. Højesteret fandt, at DSB som offentlig virksomhed og ejer af hav- nene havde en dominerende stilling. Højesteret fandt samtidig, at DSB havde misbrugt denne dominerende stilling ved at diskrimine- re mellem GT Linien A/S og DSB’s eget rederi / Deutsche Bundes- bahn. Denne diskrimination havde stillet GT Linien A/S dårligere i konkurrencen. Højesteret fastsatte skønsmæssigt erstatningen til 10 mio. kr. samt renter. 5. EU’s KONKURRENCEREGLER
EF-traktatens art. 101 og 102 indeholder forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af domi- Hvor skal man klage?
nerende stilling, som nøje svarer til konkurrencelovens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påser overholdel- sen af både konkurrenceloven og EF-traktatens kon- lande i EU, tager konkurrence- og Forbrugerstyrelsen stilling Konkurrencelovens forbud anvendes, når der er tale om overtrædelser, der kun påvirker konkurrencen i Danmark. EF-traktatens regler anvendes, når der er tale om overtrædelser, der også kan påvirke samhand- len med EU’s medlemsstater – f.eks. med Sverige og én af de andre EU-medlemsstaters konkurrence- Hvis der er tale om større sager – som f.eks. et kartel der omfatter virksomheder i flere lande – vil det være Kommissionen har mulighed for at give bøder, der væ- F.eks. har Microsoft fået en bøde på 497 mio. euro for misbrug, og en række producenter af elevatorer og rul- letrapper har fået en samlet bøde på mere end 992 mio. Eksempel på bøde efter EU-reglerne

Aalborg Portland A/S - cement-kartel

Aalborg Portland A/S havde sammen med en lang række andre europæiske cementfabrikanter deltaget i et ulovligt kartelsamarbej- de vedrørende hvid og grå cement. Kartelsamarbejdet havde bl.a. haft til formål at opdele markederne. Aalborg Portland A/S blev pålagt en bøde på ca. 2,35 mio. euro for Kommissionen har siden hævet bødeniveauet væsentligt. 6. ADRESSER OG LINKS M.V.
På Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kan du finde yderligere information om konkurrence- loven og afgørelser fra Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet. Her findes også vejledning om fusionskontrol og kon-kurrenceforvridende støtte. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Adresse European Commission DG Competition rue Joseph II / Jozef II straat 70 1000 Brussels Belgium http://ec.europa.eu/comm/ competition/index_en.html EF-Domstolens dom af 7. januar 2004 i sag C-204/00P m.fl., Aalborg Portland A/S m. fl. mod Kommissionen. Dom af 10. februar 2006 fra Retten i Århus, Anklagemyndigheden mod Arla Foods Amba. Dom af 27. november 2007 fra Vestre Landsret, Bestseller A/S mod Konkurrencerådet Konkurrencerådets afgørelse af 27. august 2003 og Konkurrenceankenævnets kendelse af 27. ok-tober 2004. Konkurrenceankenævnets kendelse af 3. august 1999, Bang & Olufsen A/S mod Konkurrencerå-det. Dom 28. februar 2005 fra Københavns Byret, Anklagemyndigheden mod DAG Dansk Autogen-brug. UfR 2005.2171 H, GT Linien A/S under konkurs mod DSB m.fl. Konkurrenceankenævnets kendelse af 14. november 2006, Elsam A/S mod Konkurrencerådet (anket til Sø- & Handelsretten). Konkurrenceankenævnets kendelse af 3. marts 2008, DONG Energy A/S mod Konkurrencerådet (anket til Sø- & Handelsretten). U 2005.2343Ø, Anklagemyndigheden mod T A/S. Frisørmesterforeningen: Konkurrencestyrelsens afgørelse af 24. oktober 2005. Karton-kartel: Retten i Første Instans’ dom af 14. maj 1998 i sag T-347/94 m.fl., Mayr-Melnhof Kartonge-sellschaft mbH m.fl. mod Kommissionen. Konkurrenceankenævnets kendelse af 2. oktober 2007. Konkurrencerådets afgørelse af 30. januar 2008. Konkurrencerådets afgørelse af 23. april 2008. Dom af 21. december 2007 fra Østre Landsret, Post Danmark A/S mod Konkurrencerådet (selek-tive lave priser på markedet for adresseløse forsendelser) (anket til Sø- & Handelsretten). Konkurrencerådets afgørelse af 30. august 2007 (Priser og vilkår for magasinpost). Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2001. Konkurrencerådets afgørelse af 27. april 2005. Dom af 1. december 2005 fra Østre Landsret, Anklagemyndigheden mod The Swatch Group Nordic AB m.fl. Taxiselskaber: Konkurrencerådets afgørelse af 31. maj 2006. Telemobilia ApS: Dom af 27. november 2007 fra Retten i Roskilde, Anklagemyndigheden mod Telemobilia ApS m.fl. beslutning af 18. juni 2001 i sag IV/37.444. Retten i Første Instans’ dom af 23. oktober 2003 i sag T-65/98, Van den Bergh Foods Ltd mod Kommissionen. Konkurrencerådets afgørelse af 31. maj 2000.

Source: http://sandbox.forbrug.dk/Konkurrenceforhold/Regler/~/media/KFST/Konkurrence/Regler/Vejledninger/06122011%20Vejledning%20til%20Konkurrenceloven%201.pdf

Document

Texte: Filippo LARCERI, un des meilleurs grimpeurs de la zone Ligure Nous vous proposons un voyage à travers l'Italie Méditerranéenne conjuguant escalade, nature et art. l'italian way pour grimper en falaise. Nous partons de Vintimille, d'où l'on rejoint en 1 heure 1/2 d'autoroute la Finale Ligure, avec ses innombrables falaises de calcaire blanc. C'est une terre de hauts plateaux séparés

General certificate of education june 2002 advanced subsidiary examination biology/human biology (specification a) bya1 unit 1 molecules, cells and systems

General Certificate of EducationJune 2002Advanced Subsidiary Examination BIOLOGY/HUMAN BIOLOGY (SPECIFICATION A) Unit 1 Molecules, Cells and Systems No additional materials are required. Instructions • Use blue or black ink or ball-point pen. • Fill in the boxes at the top of this page. • Answer all the questions in the spaces provided. All working must be • Do all rough wo

Copyright © 2010-2014 Medical Pdf Articles