Suomen sivusto, jossa voit ostaa halvalla ja laadukas Viagra http://osta-apteekki.com/ toimitus kaikkialle maailmaan.

Erityisesti laatu viagra tästä kaupasta voi taata henkilökohtaisesti viagra Paras laatu kehotan Teitä miellyttää.

(microsoft word - br\370ndagerskolens seksualitetspolitik november 2012 _2_)

Brøndagerskolens
Seksualitetspolitik
”Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystemer.”
". vi er hinandens verden og hinandens skæbne."
K. E. Løgstrup.
Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 • Formål med seksualitetspolitikken på Brøndagerskolen • Positivt miljø omkring seksualitet ------ ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Bilag: • Den almindelige seksuelle udvikling , samt udfordringer for mennesker med autisme. • Seksualundervisning efter klassetrin Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Indledning:
Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet. Seksualiteten er i os, uanset om vi er unge eller gamle, gifte eller alene, eller lever med en funktionsforstyrrelse. I nogle perioder fylder den mindre, fordi der er andre sider i vores liv, der optager os. Seksualitet er ikke alene meget forskellig fra menneske til menneske men også meget forskellig igennem livets faser. Mennesker med autisme har vidt forskellige ressourcer, som gør at den seksuelle adfærd vil ytre sig med forskellige udtryk, der skifter alt efter hvilken livsfase man befinder sig i. Behovet for vejledning er af tilsvarende forskellig karakter, hvor man tager udgangspunkt i de aktuelle kognitive og adfærdsmæssige forudsætninger, mentaliseringsevnen, samt omgivelsernes reaktioner. Nogle mennesker med autisme kan have svært ved grænsesætning i forhold til seksualitet, samt forstå konsekvenserne af egne og andres handlinger. Hvilket gør at man er nødt til at have en særlig tilrettelagt indsats der kan kompensere for de særlige udfordringer, som er en del af autismens kerneområder. Nogle lever hele livet, med ingen eller kun lidt vejledning fra hjælpepersoner, andre har brug for mere intensiv vejledning for at kunne praktisere deres seksualitet i hensigtsmæssige rammer, og med hensigtsmæssige rutiner. Endelig vil der også være nogle for hvem, det vil være naturligt, som fagperson også, at skulle vejlede deres nærmeste omgivelser, forældre, øvrige familiemedlemmer mm. Udgangspunktet for seksualvejledning, bør tage udgangspunkt i den enkelte persons behov, ønsker og forudsætninger. Hjælpen gives med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Hjælpen ydes på en måde der er mindst muligt indgribende i personens intime liv. For personer hvor seksualvejledning ikke er tilstrækkelig, men hvor der er brug for seksualoplæring, se nærmere i bilaget om ” Seksualoplæring”. Udformningen af seksualpolitikken tager sit udgangspunkt i den pædagogiske tilrettelæggelse på skolen, og elevernes forudsætninger. ”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en basal menneskeret.” Kilde: T. Langfeldt & M. Porte (1986) Seksuality and family planning, Report of a consultation and research findings WHO Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 ”Seksuel sundhed er integrationen af legemlige, følelsesmæssige, tankemæssige og sociale aspekter på en vis, som er positivt berigende og som forøger personlighed, kommunikation og kærlighed. Således ligger der implicit i begrebet seksuel sundhed en positiv tilgang til menneskelig seksualitet, og formålet med pleje af seksuel sundhed bør være berigelsen af livet og personlige forhold og ikke blot rådgivning og pleje relateret til formering og seksuelt overførbare infektioner.” Kilde: WHO´s regionale strategi for seksuel og reproduktiv sundhed oversat til dansk af Thomas Larsen, København, Danmark, november 2001. Arbejdet med at udvikle en seksualpolitik på Brøndagerskolen, er foregået i samarbejde med skolesundhedsplejerske Suzanne Agerholm og pædagogisk vejleder Neel Svane Kruse, begge ansat med virke på Brøndagerskolen. Formål med seksualpolitikken på Brøndagerskolen:
Formålet med Brøndagerskolens seksualpolitik er: at sikre skolens børn og unge understøttes i udviklingen af en sund seksualitet for den enkelte alene, og i samvær med andre. Samt sikre et bevidst seksualvenligt miljø, med hensigtsmæssige rammer for elevernes seksualitet. Seksualpolitikken skulle gerne fordre fokus på det at undervise i og om, normer og uskrevne regler, som kan have en foranderlig karakter, samt om love og regler, der gælder indenfor området. Samtidig med at man tager udgangspunkt i det enkelte barns/den enkelte unges kognitive ressourcer samt øvrige behov, med respekt for barnet/den unges grænser, kultur, religion og følelser. Seksualudvalget på Brøndagerskolen udvikler konkrete pædagogiske eksempler, i forhold til forskellige pædagogiske udfordringer, til inspiration. Personalet udvikler individuelle materialer efter behov. Seksualpolitikken skulle gerne kunne afspejle sig i de mål der sættes i de individuelle handleplaner, som revideres en gang årligt, ligesom der løbende hen over skoleåret laves justeringer i forhold til de opsatte mål, herunder også seksualitet. Seksualpolitikken skulle ligeledes sikre et fælles afsæt medarbejderne imellem, i forhold til håndtering og implementering af den pædagogiske praksis. Ligesom den gerne skulle være med til at forebygge seksuelle krænkelser og overgreb, samt sikre retningslinjer for handlemuligheder, hvis der er mistanke om, eller er sket, krænkelser og overgreb. Børnegruppen på Brøndagerskolen:
Brøndagerskolen er et helhedstilbud for børn og unge med forstyrrelser inden for det autistiske spektrum. Skolen rummer godt 100 børn fra 0.-10.klasse, der har autismen som fællesnævner, men som desuden spænder fra børn på et tidligt udviklingsniveau til børn med begavelse indenfor normalområdet. Størstedelen af børnene er forsinkede i deres generelle udvikling, svarende til en middelsvær retardering. Endvidere ser vi flere børn der også har diagnosen AdHd, enten som komorbid tilstand til autismen, eller som enkeltstående diagnose. Børnene på Brøndagerskolen har især udfordringer omkring: Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Kommunikation - Sociale færdigheder - Leg og forestillingsevne - Opmærksomhedsfunktioner Børnene på Brøndagerskolen kan dermed have udfordringer rent kommunikativt, omkring det at fortælle om evt. overgreb. Hvis man ikke forstår betydningen af – eller har ord og begreber for – de(t) overgreb, som man er blevet udsat for, kan det være vanskeligt at gengive oplevelsen. Barnets fortælling kan derfor fremstå floskelpræget og/eller usammenhængende. Måske har barnet skabt sin egen forståelse og mening med overgrebene, ud fra barnets pt. givne ressourcer. Personalets må søge at forsøge at forstå, hvad det er barnet giver udtryk for. Samtidig med at man sideløbende tager højde for de ovenstående autisme kerneområder. I tilrettelæggelsen af seksualundervisningen vil det være helt afgørende at gøre sig klart i hvilken udstrækning barnet har problemer i større eller mindre udstrækning på de omtalte områder, herunder barnets kognitive forudsætninger(evne til at forstå det stof der skal formidles) og barnets adfærdsmæssige karakteristika (evne til at styre egen adfærd). Derudover må man være bevidst omkring børnenes/de unges mulige sensoriske forstyrrelser, samt andre væsentlige faktorer for det enkelte barns udviklingsmæssige muligheder og betingelser for at tilrettelægge et undervisningsforløb. Positivt miljø omkring seksualitet:
Det er grundlæggende at der på Brøndagerskolen opretholdes et positivt miljø omkring seksualitet og seksualitetsundervisningen. At personalet opretholder en åben, positiv og etisk tilgang til området. Ligesom der er fokus på området, under forudsætning af at alle er vidende om at de hver for sig men også fælles er med til at tilvejebringe rammer og den åbenhed der fordres for at børn/unge med autisme, kan få eller opretholde et hensigtsmæssigt seksualliv. I Socialministeriets Vejledning om seksualitet – uanset handicap (2001, kap.3), inddeles arbejdet med det positive miljø omkring seksualitet i tre områder: • Respekt for det private • Åbenhed og dialog • Etiske overvejelser
Hvis man sammenholder Socialministeriets Vejledning med børnegruppen på Brøndagerskolen, kan
man formulere nedenstående:

Respekt for det private
:
Børnene/de unge mødes med anerkendelse og respekt. Seksualiteten er et privat område der skal
respekteres af personalet. Børnenes/de unges seksualitet drøftes derfor kun i personalegruppen, til
handleplansmøder mm. hvis det giver anledning til særlig bekymring og dermed indsats, eller
eleven/forældrene har bedt om det.
Samtidig tager man hensyn til at hver elev har sit private råderum. Hvor personaler fx banker på og
afventer svar, før de evt. går ind på et toilet.
At personalerne anerkender børnenes/de unges ret og mulighed for at sige til og fra, også i forbindelse
med undervisningen indenfor området, hvor der blandt andet i undervisningen sættes fokus på f.eks.
privat og fælles adfærd.
Man kunne forestille sig undervisning i hvilken slags billeder der traditionelt kan hænge frit fremme, og
hvilke der traditionelt hører til på indersiden af et skab.
(At vi i Danmark har for vane at billeder hvor fokus er menneskekroppen kan hænge frit fremme, men
at hvis fokus er kønsorganer, opbevares de mere diskret, med mere.)
Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012
Åbenhed og dialog:
Henvendelser, dialog og refleksion omkring seksualitetsundervisning sker i et positivt og åbent miljø.
Der er med til at sikre at der bliver sat ord, også på de ting der kan være svære at tale om. Man kan som
personalegruppe drøfte forskellen på at være professionel, personlig og privat, for at afklare egne og
andres holdninger, grænser og normer.
Personalegruppen kan drøfte etiske dilemmaer, retslige problemstillinger og andre svære spørgsmål der
kan knytte sig til området. Ligesom man tager området op med jævne mellemrum, da der kan opstå
ændrede behov, efter børnenes udvikling og trivsel, men også i forbindelse med nye kontaktpersonaler i
gruppen. Ligesom det også er med til at sikre kvalitet i undervisningens indhold og metoder.
Det er vigtigt at personalet er bevidste om de forskellige signaler fra børnenes/de unges side, der kan
relatere sig til et behov for at drøfte seksuelle spørgsmål og at signalerne tages alvorligt.
Personalet må søge at åbne dialogen og søge at bidrage til en afdækning af børnenes/de unges særlige
ønsker og behov. Det er vigtigt at signaler/spørgsmål om seksualitet ikke afvises eller negligeres.
Det kan være svært at vejlede og støtte andre personer i forhold til seksualitet. Det er et emne der ofte
går tæt på ens eget liv og måske overskrider ens egne personlige grænser. En måde at blive bedre til at
håndtere det på, er at tage emnet op med sin personalegruppe. Man skal kunne se ud over egne normer
for at kunne forholde sig anerkendende overfor elevernes individuelle seksualitet.
Hvis man i en personalegruppe finder det svært at starte dialogen/diskussionen, eller man finder at man
ikke er tilstrækkelig fagligt rustet, kan man søge hjælp i fx vejlederteamet på Brøndagerskolen, da flere
af børnene på Brøndagerskolen har et komplekst diagnosebillede og dermed et komplekst
adfærdsmønster.
Etiske overvejelser:
Det fordrer at man underviser med respekt og omtanke, da man opererer i elevernes intimsfære, ligesom
man tager højde for elevens følelser og grænser, at man er opmærksom på elevernes verbale og non-
verbale signaler. Ligesom man overvejer at man også opererer i familiernes privatsfære.
Når man som medarbejder drøfter elevernes seksualitet, afspejler det positive miljø sig i, hvordan man i
talesætter faktuelle forhold, udfordringer og ideer, til dels børnene/de unge selv, kollegaer internt, samt
til forældre. Altså hvilket sprog man bruger og at man vælger at inddrage børn og forældre i et
ligeværdigt åbent samarbejde.
Hvis man har gjort sig observationer af børnenes/de unges adfærd, vender man sine observationer med
kollegaer, forældre eller vejledere, inden man lægger sig fast på en evt. fortolkning. Ligesom man tager
højde for at en del af børnene/de unge, ikke vil kunne formulere sig verbalt om deres tanker, ønsker og
behov. Samt man tager højde for børn/unge, der ikke selv er bevidste om adfærd/ønsker, grundet en
mangelfuld selvindsigt.
En del af det at skabe et positivt miljø omkring seksualitet er også at give eleverne mulighed for at
mødes med andre ligestillede, i sociale rammer, hvor man kan mødes med det modsatte køn og danne
sig begyndende forståelse for kønsforskelle, interesser med mere.
Det er i alles interesse at skabe et trygt miljø, hvor krænkelser og grænseoverskridende adfærd
registreres og påtales. Det er vigtigt at der er åbenhed og forståelse for at overgreb kan forekomme alle
steder i samfundet. Samt at man også husker at forebygge uretmæssige anklager om overgreb.
Man skal være opmærksom på at mennesker er forskellige, og har forskellige ønsker i forhold til
kærlighed og seksualitet. Man skal derfor ikke overføre sine egne normer til andre, men tage
udgangspunkt i den enkelte persons livssituation, kultur, religion, ønsker, følelser og grænser.
Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Det er vigtigt at man som personale er bevidst om at børns seksualitet er diffus, ustruktureret og usamlet og først begynder at ligne voksenseksualitet fra puberteten. Seksualitetsundervisning starter med at barnet lærer at skelne mellem sig selv og andre. Hvad er rart og ikke rart (lyst og ulyst). Hvad det betyder at noget er frivilligt eller sker under tvang på egne, eller andres præmisser. Hvordan man respekterer andres grænser og behov. Hvordan man indgår i relationer på en hensigtsmæssig social måde mm. • hvis eleven har valgt at henvende sig, til én bestemt lærer/pædagog, er det ofte fordi eleven føler en særlig tillid til denne person, og kan have en oplevelse af at vedkommende vil varetage opgaven med respekt og fortrolighed. • I tilfælde kan det være nødvendigt at en anden overtager opgaven, hvis ens egne grænser overskrides, idet man så ikke konstruktivt kan vejlede eleven og forældre, om seksualitet. • Det vil stadig være kontaktpædagog og kontaktlærers ansvar at den enkelte elev modtager udviklingsmæssig passende seksualundervisning. Forældresamarbejde:
Brøndagerskolen anser et tæt forældresamarbejde som grundlæggende i arbejdet med udviklingen af børnenes kompetencer. Ligesom det er grundlæggende i forhold til at sikre og vedligeholde børnenes trivsel. Dette gælder også for seksualundervisningens indhold og planlægning, der viser sig i et tæt samarbejde mellem personaler og forældre. Forældrene orienteres om skolens seksualitets politik, og undervisningens indhold. Således at der er oplysning om mål og undervisningsmetoder. Samt fælles handling i det omfang der er muligt, altså at undervisningen understøttes i hjemmet af forældrene. Når eleven fylder 15 år, skal eleven så vidt muligt give sit samtykke, hvis forældrene skal involveres i elevens seksualitet. Personalet har altså tavshedspligt, med mindre der er forhold der må og skal tages højde for, rent pædagogisk, i samarbejde med forældrene. Personalet forventes at respektere privatsfæren, således at der tages højde for kulturforskelle samt forskelligheder i normer og adfærd, repræsenteret i de forskellige individuelle hjem. Der kan opstå dilemmaer, af mangeartede facetter, som gør at man i en sådan situation, indvier evt. ledelse samt vejledere, for sparring. Hvilket gælder for både forældre og personale. For eksempel kan seksualitet være tabubelagt, ligesom børnenes/de unges adfærd kan være væsentlig forskellig i skole og hjemmemiljø. Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Beredskabsplan:
For yderligere oplysninger rekvirer: ”Albertlunds Kommunes Beredskabsplan i sager vedrørende seksuelle overgreb”, på www.albertslund.dk Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Myter og fakta:
Myte: Børns seksualitet er en miniatureudgave af voksenseksualitet. Fakta: Børns seksualitet er diffus, ustruktureret og usamlet og begynder først at ligne voksenseksualiteten fra puberteten. Myte: Børn som har været udsat for seksuelle overgreb, vil senere selv udsætte andre for overgreb. Fakta: De fleste børn, som har været udsat for seksuelle overgreb, udvikler ikke seksuelt grænseoverskridende adfærd, men ca. en tredjedel gør. Myte: Børn, der bliver udsat for seksuelle overgreb vil ofte fortælle det til en voksen umiddelbart efter. Fakta: Undersøgelser peger på, at kun ca. en fjerdedel af børn og unge fortæller omgivelserne om seksuelle overgreb umiddelbart efter, de er sket. Myte: Et seksuelt overgreb mod et barn vil efterlade konkrete, fysiske spor hos barnet. Fakta: Det er sjældent, at seksuelle overgreb efterlader fysiske spor, der kan konstateres ved en lægelig undersøgelse. Den almindelige seksuelle udvikling
Normal seksuel udvikling og adfærd: babyen, tumlingen 0-3 år
Babyen oplever spontane og tilfældige fornemmelser af lyst/ubehag, når kroppens kønsdele og andre
dele af kroppen bliver stimuleret – ved bleskift, leg, etc
Barnet begynder eventuelt selv bevidst at fremkalde de dejlige fornemmelser ved at stimulere sig selv.
Det kan være med fingrene, med en pude, op ad et møbel eller lignende.
Særlige udfordringer for mennesker med autisme:
• Vanskeligheder med aflæsning af de basale sociale signaler som blink, smil, ansigtsmimik, • Problemer med imitation • Problemer med kropskontakt • Perceptionsforstyrrelser (indre sansning, ydre stimuli) • Forstyrret eller mangelfuld kropsfornemmelse, problemer med intimitet, mangelfuldt kendskab til egne følelser og nedsat evne til at reagere på andres følelsesmæssige tilstand (mentalisering)
Normal seksuel udvikling: børnehavealderen 3-6 år:
Barnet eksperimenterer og undersøger de seksuelle fornemmelser og kropsdele sammen med
jævnaldrene i rollelege, hvor der indgår seksuelle elementer. Man leger f.eks. læge og rører ved
hinanden. Spænding og ophidselse knyttes sammen med gode kropslige oplevelser.
Seksuel adfærd:
• At være nysgerrig i forhold til og evt. røre ved familiemedlemmers køn og bryster. • At tage tøjet helt eller delvist af. • At udforske hinanden og hinandens kønsdele ved at se på og pille. • At ”bolle” (lege samleje) med tøj på. • At vise numse og kønsorganer frem. Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 • At prøve at putte ting ind i hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær). Denne aktivitet er normal, men børnene skal taktfuldt standses og have forklaret, at de ikke må, da det kan give infektioner og rifter. • At være interesseret i og at udforske forskellene på kønnene. • At elske ”frække ord” i den samlede børnegruppe. • At have erektion. • At spørge om køn og sex. Særlige udfordringer for mennesker med autisme:
• Manglende social kontakt med jævnaldrene • Mangelfuld udvikling af fantasi- og forestillingslege • Manglende social imitation • Ingen tidlig erfaring med krops og rollelege og mangelfuld udvikling af kønsidentitet.
Normal seksuel udvikling: det tidlige skolebarn 6-9 år
Barnet begynder at blive tiltrukket af andre mennesker. ”forelskelse” begynder så småt at opstå med
sommerfugle i maven, forgudelse af den anden person etc.
Seksuel adfærd:
• Få begyndende konkrete forestillinger om sex, at forbinde sig selv med seksuelle handlinger og at danne ophidsende seksuelle fantasier. • Være levende interesseret i sex, forplantning etc. • Elske frække ord (især drenge) • Lege kysse-pillelege med begge køn • ”blotte sig” i leg eller for at ”vise sig/være sig”. • Onanere – i enerum – måske to børn sammen. • Klæde sig ud som det modsatte køn. • Være meget blufærdig i forhold til f.eks. toiletbesøg eller badning.
Normal seksuel udvikling: pubertet, teenager 12-15 år
Barnet / teenageren begynder så småt at omsætte lyst, fantasier og forelskelse i konkret handling
sammen med en partner.
Behovsudvikling iflg. Buttenschøn :
Den psykiske seksuelle udvikling:
• At få tanker og drømme om seksualitet, erotiske fantasier og forestillinger • At ønske at høre sammen med nogen • At få sig en drømmekæreste • At få en ”holde i hånd-kæreste” • At have eller drømme om en status kæreste • At få en ”kyssekramme-kæreste” • At have samleje med sin kæreste • Tryghed gennem tæt kontakt • Fysisk nærhed og berøring • Kys, kram og kærtegn • Seksuelle kropsfornemmelser • Udvikling af hypofyse og kønshormoner • Erektion og udløsning hos drenge • Lubrikation og menstruation hos piger Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 • Pirren omkring erogene steder på kroppen • Ønsket om at tilfredsstille sig ved onani • Ønsket om at tilfredsstille sig ved samleje.
Særlige udfordringer for mennesker med autisme:
Sprog og kommunikationsproblemer; vanskeligheder med at indgå i eller fastholde social kontakt til
jævnaldrene; nedsat forestillingsevne/fantasi; ringe erfaring i kontakt med det modsatte køn via dreng –
pige drille kontakt; manglende nysgerrighed overfor det modsatte køn; manglende udvikling af en
identitet knyttet til sit eget køn og gruppe.
Seksualundervisning efter klassetrin

De relevante emner for seksualundervisning er nedenfor opdelt på vejledende klassetrin som en hjælp
til, hvilke emner de unge oftest er interesserede i / der er mest relevante på de forskellige klassetrin,
indenfor normalområdet.
Når man arbejder med børn og unge med autisme, skal undervisningen tilpasses det enkelte barns
udviklingsniveau, både hvad angår visuelt materiale, samt indhold.
0.-2. klasse
Fagligt stof og fakta:

Kropsbevidsthed, hygiejne, kønsforståelse, forplantning
Følelser og tanker:
Venner, familie, kønsroller (dreng – pige), grænsesætning, stemningsaflæsning, omsorg
3.-4. klasse
Fagligt stof og fakta:
Kropsbevidsthed, hygiejne, kønsforståelse, forplantning
Følelser og tanker:
Venner, familie, kønsroller (dreng – pige), grænsesætning, stemningsaflæsning, omsorg
5.-6. klasse
Fagligt stof og fakta:

Kropsbevidsthed, hygiejne, forplantning, pubertet, sexsygdomme
(de mest almindelige)
Følelser og tanker:
Venner, familie, kønsroller, grænsesætning, kærester, seksualitet
7. klasse
Fagligt stof og fakta:

pubertet, menstruation, prævention (mest kondom), sexsygdomme (kort), hygiejne
Følelser og tanker:
kærester, forelskelse, første gang (lidt/kort), lyst, seksualitet, onani, seksuel lavalder, grænsesætning,
kønsroller
8. klasse
Fagligt stof og fakta:

pubertet, menstruation, graviditet, prævention, sexsygdomme, anatomi, hygiejne Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012
Følelser og tanker:
kærester, forelskelse, første gang, lyst, fantasi, onani, orgasme, sex, seksualitet, erogene zoner, porno
(kort), seksuel lavalder, grænsesætning, kønsroller, myter
9.klasse
Fagligt stof og fakta:

Pubertet (kort), menstruation, graviditet, abort, prævention, sexsygdomme, anatomi, hygiejne
Følelser og tanker:
kærester, forelskelse, første /anden / tredie gang, lyst, fantasi, onani, orgasme, sex, seksualitet, erogene
zoner, porno, seksuel lavalder, grænsesætning, kønsroller, myter
10. klasse
Fagligt stof og fakta:
menstruation, prævention, graviditet, abort, sexsygdomme, anatomi, hygiejne
Følelser og tanker:
kærester, forelskelse, første /anden / tredje gang, lyst, fantasi, onani, orgasme, sex, seksualitet, erogene
zoner, porno, seksuel lavalder (kort), grænsesætning, kønsroller, myter
Som inspiration til, hvad de enkelte emner kan indeholde, og hvilke spørgsmål der kan stilles, er
emnerne oplistet herunder:

Kønsforståelse:
• Hvad er en dreng /pige? • Hvordan kan man se forskel på kønnene? • Hvorfor er der forskel på kønnene? • Hvor kommer børnene fra? • Hvordan laver man børn? • Hvem kan få børn? / kan alle få børn? • Hvad vil det sige at være gravid? • Hvor lang tid er man normalt gravid? • Hvad er en ven? • Hvordan bliver man venner? • Hvordan er man en god ven? • Hvorfor bliver man nogen gange uvenner? • Hvordan kan man blive gode venner efter, at man har været uvenner? • Hvad er en familie? • Kan der være forskel på hvordan familier ser ud? • Hvad vil det sige, at man er i familie med nogen? • Hvad er en krop? • Hvordan ser en krop ud / hvilke dele består den af? (lav evt. et omrids) Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 • Hvordan der min krop ud? (hårfarve, øjenfarve, hudfarve, højde, vægt) • Hvad sker der med kroppen, når man bliver glad / sur / gal / ked af det / genert / flov / forelsket / • Hvad vil det sige, at man godt kan lide et andet menneske? • Hvordan kan man vise andre, at man godt kan lide dem? • Hvorfor er det rart, at andre viser, at de godt kan lide én? • Hvilke former for humør kan man være i? • Hvordan kan man se på andre, hvilket humør de er i? • Hvorfor er det godt at kunne aflæse andres humør? • Kan man påvirke hinandens humør? • Hvilke egenskaber forbinder vi i Danmark med drenge / piger og mænd / kvinder? • Er der nogen ting, man forventer, at piger er bedre til end drenge – og omvendt? Hvorfor? • Er der nogen ting, som man synes, at pigerne gerne må gøre, men som er forkerte / mærkelige, hvis drenge gør dem – og omvendt? Hvorfor? • Kroppens forandringer – udvikling af kønshår, behåring i armhuler, skæg, stemmeleje, bryster, menstruation, sædafgang, humørsvingninger • Funktionen af æggeleder, æggestok, mødom, testikler, bitestikler, sædleder, osv. • Cyklus, hvordan fungerer den? (varighed, blødning, ægløsning) Evt. noget om bind, tamponer mm. Graviditet: • Hvornår kan man blive gravid? • Hvordan kan man blive gravid? • Hvordan kan man undgå at blive gravid? • Hvornår / hvordan kan man finde ud af, om man evt. er blevet gravid? • Hvorfor skal man vaske hænder, før man spiser / efter toiletbesøg • Hvordan gør man som regel, når man går i bad? Forskel på vaskemåder dreng-pige. • Hvor ofte skal man gå i bad, bruge deodorant, skifte tøj? • Hvordan vasker man sig rigtigt, når man bliver voksen? • Hvad er den seksuelle lavalder i DK, og hvorfor har vi en seksuel lavalder? • Hvad er en orgasme? • Hvordan kan man få en orgasme? Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 • Hvilke hjælpemidler kan man bruge til at få en orgasme? • Hvilke former for orgasme findes der? Prævention: Her er det vigtigt at have et blandet udvalg, der findes en præventionskuffert, der indeholder de i Danmark anvendte præventionsmidler. Det kan være vigtigt at overveje former og farver, for at få kommunikeret budskabet klarest muligt. Biblioteket på Brøndagerskolen har øvedildoer, fra Sex & Samfund, til at trække kondomer ned over. Onani: • Hvorfor onanerer man? • Er det farligt? • Hvor mange onanerer? • Onanerer piger og drenge lige meget? • Hvor må man onanere? • Hvornår må man onanere? • Hvad er erogene zoner? • Hvor findes de på henholdsvis piger/drenge? • Hvad kan man bruge dem til? • Hvorfor får man en kæreste? • Hvad ”kan” en kæreste, som en ven ikke kan? • Hvordan får man en kæreste? • Hvornår er man kærester? • Hvordan er man kærester? • Hvad laver man når man er kæreste? • Er der forskel på hvorfor piger og drenge har kærester? • Troskab – Hvad betyder det for piger/drenge, f.eks. vha. historier/dilemmaer. • Hvordan slår man op med en kæreste? • Hvorfor slår man op med en kæreste? • Hvad vil det sige at være forelsket? • Hvordan ved man at man er forelsket? • Er det altid godt at være forelsket? • Hvordan ved man, om den man er forelsket i, også er forelsket i en selv? • Hvad er en god første gang? • Hvor? • Med hvem? • Hvordan? • Hvornår? • Hvornår må man egentlig have sex? Hvorfor? • Hvad er sex? Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 • Hvad er petting? • Hvorfor har man sex? • Hvad tænder piger hhv. drenge på? Forskellige typer af seksualitet; homo-, hetero-, trans- og biseksualitet: • Hvilke former for seksualitet findes der? • Hvad er normalt? Hvorfor? • Nævn forskellige former for sex, præferencer? • Hvad er normalt/unormalt? • Hvad er lovligt? hvorfor? • Hvad er ulovligt? Hvorfor? (voldtægt, incest, pædofili, blotning, nekrofili, beluring) • Hvad er lyst? • Hvordan ved man, om hvornår man har lyst til at kæle, kysse, nusse, dyrke sex? • Hvordan kan man se på ens partner, om han/hun har lyst? • Har man altid lyst til det samme eller ændrer ens lyst sig? • Hvorfor fantaserer man? • Hvad kan man bruge fantasien til i forbindelse med sex? • Skal man altid udleve sine seksuelle fantasier? Hvorfor/ hvorfor ikke? • Skal man fortælle sin partner om sine seksuelle fantasier? • Hvorfor ser nogen porno? • Hvad er godt ved porno? • Hvad er det negative ved porno? • Hvilken indflydelse tror I, porno har på unges seksualitet? • Er der forskel på den måde piger og drenge bruger porno på? • Hvor mange ser porno? • Hvor tæt må/kan man fysisk komme på et andet menneske uden at overskride den andens intimsfære? (bekendte, fremmede, venner, familie, kæreste) • Hvad kan man gøre, hvis en anden person kommer for tæt på? (kropsligt, verbalt) • Hvordan siger man ja til sex? • Hvordan siger man nej til sex? • Er det ok at sige nej til sex med en kæreste? • Hvordan får man sagt at man kun vil dyrke sex med kondom? • Hvordan ved man, hvad man gerne vil/ikke vil i fht. sex? • Hvad er et seksuelt overgreb? • Hvordan kan man undgå et seksuelt overgreb? • Hvordan siger man nej til et overgreb? • Hvad skal man gøre, hvis man har været udsat for et overgreb? • Hvem skal man snakke med? Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 • Hvem kan hjælpe? • Hvordan kan man selv undgå at begå et overgreb? Seksualoplæring:
For nogle mennesker er information, dialog og seksualvejledning ikke tilstrækkeligt. Der vil være mennesker der har brug for en mere konkret og handlingsrettet hjælp for at få eller opretholde et seksualliv. Seksualoplæring kræver tæt samarbejde mellem hjem / evt. botilbud og skole. Som udgangspunkt ligger dette udenfor skolens regi. For mennesker over 15 år kan der blandt andet være behov for: • Konkrete anvisninger i forhold til onani. Hjælpepersonen kan vælge at inddrage film, blade, • At hjælpepersonen i nogle tilfælde fører personens egen hånd, således at vedkommende lærer at onanere. Det er dog væsentligt at præcisere, at hjælp til onani, kun kan finde sted i forbindelse med oplæring. Hjælp til onani må ikke være en hyppigt tilbagevendende ydelse, det vil sige, at hjælp til onani ikke må ske med henblik på en stadig seksuel tilfredsstillelse. • At få praktisk hjælp til samleje eller anden fysisk samvær med en partner, hvor begge ønsker hjælpen. Der kan fx være tale om at lægge et par i en stilling, der gør det muligt at have samleje eller anden form for seksuelt samkvem. • Der må ydes hjælp til at kontakte en prostitueret.
• Det er ikke tilladt at give seksueloplæring til børn under 15 år. Overfor denne gruppe kan der
• Det er ikke tilladt at fungere som seksualpartner, fx ved at have samleje eller andre former for
seksuelt samkvem som led i en seksualoplæring. • Det er ikke tilladt at give seksualoplæring, når en person verbalt eller ved sin adfærd modsætter
Hvis man yder seksualoplæring, skal der ligge en beskrivelse, der angiver karakteren og omfanget af hjælp. Beskrivelsen skal være ønsket og accepteret af den person, hjælpen vedrører, samt godkendt at den stedlige leder. Man skal være opmærksom på at det i en række situationer vil være etisk og fagligt korrekt, at det er en neutral person, der instruerer eller støtter personen i forbindelse med oplæring. En person der ikke til daglig er kontaktperson for vedkommende. For nogle personer vil det være at finde en neutral person blandt seksualvejledere, mens for andre vil det være mere hensigtsmæssigt at kontakte en prostitueret. Fra Socialministeriets vejledning om ”Seksualitet – uanset handicap”, kapitel 4, februar 2001. Problematisk seksuel adfærd:
Nogle mennesker har en seksuel adfærd, som kan opfattes problematisk af deres omgivelser. Måske er adfærden anstødelig set i forhold til almindelige normer for socialt og seksuelt samvær. Der kan være tale om personer der blotter sig og/eller onanere offentligt, kommer med verbale eller fysiske tilnærmelse til andre elever, personaler, besøgende, personer i nærområdet mm. eller som på anden måde har en adfærd som kan virke anstødelig. Andre kan have en seksuel adfærd som er til skade for andre og derfor ulovlig. Det kan vise sig i tilfælde hvor det vil være nødvendigt at gribe ind, da det hører under straffelovens bestemmelser og er strafbart, hvorfor det skal anmeldes til politiet. Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012
Ukontrolleret seksuel adfærd:

På www.social.dk kan man hente socialministeriets vejledning nr.36 af 28.februar 2001, hvor det i
kapitel 6 om problematisk seksuel adfærd beskrives, hvordan der er muligheder for at forebygge og
håndtere ”ukontrolleret seksuel adfærd”. Det kan fx være en situation hvor mennesker med fx psykisk
handicap har en voldsom og krænkende seksuel adfærd. Her er et uddrag af vejledningens kapitel 6:
Ukontrolleret seksuel adfærd:
Der er personer, som har svært ved at sætte deres personlige grænse i forhold til seksualitet, og nogle
personer kan samtidig have svært ved at forstå konsekvenserne af deres handlinger.
Der er også personer, der blotter sig og/eller onanerer offentligt, kommer med verbale eller fysiske
tilnærmelser til andre elever, personaler, besøgende, personer i nærområdet etc., eller som på anden
måde har en adfærd, som enten er anstødelig eller ulovlig. Her må personalet gribe ind og gennem råd
og vejledning forsøge at hjælpe personen til både at finde og sætte grænser. Der kan være behov for at
trække på personer med særlig viden på området.
Her er angivet nogle forskellige handleanvisninger og overvejelser, personalet kan gøre sig:
• Personen må hjælpes væk fra fællesområder, til områder af mere privat karakter. Dermed beskyttes både de personer, på hvilke adfærden virker anstødelig, og personen selv. Nogle personer kan lære, at man må onanere på bestemte steder som fx på toilettet eller hjemme på eget værelse. Enkelte personer vil til stadighed have en seksuel adfærd, som ikke alene er anstødelig men også ulovlig. Disse situationer falder ind under straffelovens bestemmelser. • Hvis personen gør uhensigtsmæssige verbale eller fysiske tilnærmelser til andre, kan personalet overveje, om handlingen er begrundet i, at personen er desorienteret eller forvirret og fx forveksler en person med en anden, eller om personens adfærd er et udtryk for det kognitive niveau. • Personalet kan også overveje, om den seksuelle aktivitet er en måde at søge kontakt og nærhed på og i bekræftende fald, hvordan denne kontakt og nærhed kan etableres på anden vis. • Personalet kan også overveje, om adfærden er begrundet i andre forhold. Er afklædningen og berøringen af kønsorganer fx et udtryk for, at personen har det for varmt eller skal på toilettet? • Personalet kan overveje at kontakte vejlederteamet / ledelsen, som måske kan finde andre løsninger, angive handleanvisninger etc., i samarbejde med personalet. • Pårørende kan have svært ved at håndtere og forstå et nært familiemedlems ukontrollerede seksuelle adfærd. For nogle pårørende kan det virke så anstødeligt, at de har problemer med at opretholde kontakten til personen. • Det er derfor vigtigt at personalet: • I samarbejde med forældre og øvrige kontaktpersoner søges bevæggrunde for adfærden opklaret. • Forsøger at skabe en åbenhed og fortrolighed, der gør, at forældre kan fortælle om deres tanker og følelser og søge information og vejledning hos personalet på skolen. Der kan være tilfælde, hvor en person kommer med verbale og/eller fysiske seksuelle tilnærmelser til personalet. I sådanne tilfælde kan man forsøge: • At markere sin personlige grænse overfor barnet/den unge. Det kan gøres ved at fortælle, at man ikke er interesseret, ikke har lyst eller simpelthen ikke vil, på en neutral høflig måde, uden at virke aggressiv og/eller vred. • At overveje om personen bliver følelsesmæssigt engageret i en bestemt medarbejder, og om man derfor skal mindske kontakten mellem de pågældende. • At overveje om man er for udfordrende klædt. Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012
For personalet kan det være svært at håndtere verbale og fysiske henvendelser af seksuel karakter. Det
kan føles grænseoverskridende og, for nogle, som et seksuelt overgreb. Den enkelte kan føle skyld og
tænke, at han eller hun måske selv har lagt op til situationen. Nogle tror, at det kun er dem selv, der er
udsat for sådanne tilnærmelser. Det er derfor vigtigt, at der er en åbenhed i personalegruppen, der
betyder, at man kan tale om disse situationer. Sker der seksuelle overgreb på personalet eller på andre
personer, skal dette meldes til politiet.
Ulovlig seksuel adfærd:

Som personale kan man få kendskab til, at en person har seksuelle tanker om handlinger, der er
ulovlige, eller som kan være til skade for en anden person. Det er vigtigt at få afdækket, om der blot er
tale om fantasier, eller om personen har en trang til at realisere disse. I sådanne situationer bør
hjælpepersonen trække på den fornødne specialbistand i form af psykologer eller tilsvarende
fagpersoner med henblik på at vurdere behovet for en mere behandlingsmæssig indsats.
I enkelte tilfælde kan en persons seksualitet være så problematisk, at man i samråd med læger,
psykiatere eller andre fagpersoner må overveje, om der skal gives medicin for at dæmpe
vedkommendes seksualitet.
www.social.dk
Seksuelle overgreb
Der anvendes pt. flere forskellige begreber og udtryk der er mere eller mindre synonyme; seksuelle overgreb, seksuelt misbrug, seksuelle krænkelser, seksuelt grænseoverskridende handlinger og incest er nogle af de mest benyttede. Vi har valgt at arbejde ud fra de to nedenstående definitioner: ”Der er tale om et seksuelt overgreb, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan
forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller
aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale eller retslige normer”.
Kempe 1978,Den Professionelle Tvivl.
”Et seksuelt overgreb kan involvere fysisk kontakt. Men der kan også være tale om et overgreb, selvom
gerningsmanden ikke rører ved sit offer.”

Socialt udviklingscenter SUS (2003): Seksuelle overgreb – gode råd når skaden er sket.
En definition der kan bruges af nogle elever:
Et seksuelt overgreb er:
Når du IKKE synes at SEX, er rart.

Socialt udviklingscenter SUS (2002): Seksuelle overgreb – nej tak.
Straffelovens definitioner:
Seksuelle overgreb defineres i tre kategorier:
• Samleje • Anden kønslig omgang end samleje – oralsex, analt samleje, fingre/genstande i skede eller anus • Blufærdighedskrænkelse – blotteri, beføling, beluring. • Køb af seksuelle ydelser fra et barn/ung under 18 år. Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 • Pornografisk fotografering eller filmoptagelse af børn under 15 år.
Relevante paragraffer:

§ 216: ”Voldtægtsparagraffen”; bestemmelser om straf for at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel
om vold. At sætte en person i en tilstand, hvor han eller hun er ude af stand til at modsætte sig
handlingen, sidestilles med vold.
Samleje tiltvunget ved vold eller trussel om vold kan straffes med fængsel indtil 8 år. Straffen kan stige
til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter, eller hvis der i øvrigt er særligt
skærpende omstændigheder.
§ 218: handler specifikt om overgreb på mennesker med en psykiske handicap (i straffeloven benævnes
det mentalt retardering). Det handler fx om mennesker med udviklingshæmning, autisme eller
hjerneskade. Hvis man udnytter personens psykiske handicap til at skaffe sig samleje, kan det straffes
med fængsel indtil 4 år. Medmindre forholdet er omfattet af § 216.
§ 219: siger at hvis en ansat på bl.a. børne- eller ungdomshjem eller institutioner for personer med
vidtgående psykiske handicap har samleje med en person, der opholder sig på institutionen, kan den
ansatte straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 222: siger at samleje med et barn under 15 år straffes med fængsel indtil 8 år. Hvis barnet er under 12
år, eller hvis gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan
vedkommende straffes med fængsel indtil 12 år.
§ 223 siger, at hvis adoptivforældre, stedforældre, plejeforældre eller fagfolk, der har til opgave at
undervise og opdrage en person under 18 år, har samleje med barnet/den unge, kan det straffes med
fængsel indtil 4 år.
§ 223a siger, at hvis man har samleje med en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling,
kan det straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Eksempler på seksuelle overgreb:
• At kønsorganerne berøres selv om man ikke ønsker det. • At andre dele af kroppen (f.eks. brysterne) berøres, selv om man ikke ønsker det. • At man tvinges til at røre ved gerningsmandens kønsorganer. • At man tvinges til samleje. • At gerningsmanden blotter sig • At man tvinges til at klæde sig af • At man tvinges til at se pornografiske billeder • At man udsættes for sexchikane: mundtlige tilnærmelser, som man ikke ønsker. Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Tegn og signaler på seksuelle overgreb:
Autismen kan i sig selv, skygge for om tegnene skyldes overgreb – det er derfor vigtigt at kunne ”gå bagom” handicappet, og ikke give det skylden for en usædvanlig adfærd/tilstand. Men at man tager højde for kommunikative karakteristika, samt undersøger andre grunde til at barnet/den unge kan være i manglende trivsel. For eksempel kan blå mærker skyldes nedsat motorisk funktionsniveau, ligesom der kan være tale om andre børns udadreagerende adfærd mm. Psykiske tegn; Psykiske tegn kan både være det at barnet/den unge, ændrer personlighed eller adfærd, men også at barnet/den unge gør og siger ting, hun/han ikke plejer. • Uforklarlige sygdomssymptomer, f.eks. mavepine, hovedpine, gentagne urinvejsinfektioner • Uforklarlige skrammer på kroppen, på kønsdelene eller i og omkring munden • Begynder at tisse i bukserne eller i sengen om natten • Blå mærker, sår, rifter, hævelser og andre tegn på fysisk vold Underretninger:
Der er skærpet underretningspligt hvis man har mistanke om at et barns mistrivsel kan skyldes seksuelt overgreb, og man skal dermed underrette kommunens socialforvaltning. Alle offentligt ansatte på børn- og ungeområdet har skærpet underretningspligt. Ifølge Serviceloven skal du underrette kommunen, hvis du får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at du har pligt til at lave en underretning, også selvom din leder ikke er enig i din vurdering eller bekymring. Formålet med underretningen er at sikre hurtig hjælp til barnet og familien, hvis der er behov for det. Underretningen dokumenterer faktiske forhold og er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen. Husk at den skal formuleres så objektivt som muligt. Når sagen er indberettet til kommunen, er den ude af dine hænder. Som underretter bliver du sjældent involveret i og informeret om sagens videre gang, og du kan ikke kræve at få oplysninger om sagen. Reglerne om underretningspligt og skærpet underretningspligt fremgår af Servicelovens §153 og §154. Tavshedspligt:
Fagpersoner er underlagt særlige regler om tavshedspligt. Tavshedspligt betyder ikke, at man har pligt til at være tavs – men at man skal have tilladelse til at tale. Man har tavshedspligt, når man virker, eller har virket i offentlig tjeneste eller erhverv. Tavshedspligten gælder væsentlige sociale problemer, helbredsforhold, misbrug, seksuelle forhold, strafbare forhold, religiøse, politiske og foreningsmæssige forhold. I særlige tilfælde har man mulighed for at bryde tavshedspligten. Det kaldes at bruge ”værdispringsreglen”. Den træder i kraft når videregivelse af oplysninger overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den, oplysningerne angår. Undtagelser hvor det kan tillades at omtale en persons private liv: Hvis der er samtykke. Hvis der er forhold, der giver lovhjemmel til at bryde tavshedspligten (f.x. underretningspligen for børn og unge). Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Hvis videregivelsen af oplysninger overstiger hensynet til ikke at videregive oplysningerne (fx at kunne tage tilstrækkeligt vare på en elev.). Hvis oplysningerne er nødvendige for sagens behandling. Det er tilladt at videregive relevante oplysninger inden for samme forvaltning, men på tværs af forvaltninger skal der være samtykke fra den eller de personer, oplysningerne vedrører. Skolens regler om det at være kærester:
Hvis man bliver kæreste med en anden elev på skolen, er det i skoletiden tilladt at holde i hånd, ae, kramme og tantekysse på kind/mund. Skolens regler omkring brug af internet, telefoner, chatrooms mm.
Internet og telefonmødesteder mm: Medarbejdere og forældre beslutter i fællesskab regler for barnet/den unge om brug af pornografiske hjemmesider i skoletiden. Skolen kan spærre adgangen til diverse hjemmesider. Medarbejdere skal oplyse barnet/den unge, om at det er forbudt at gå ind på sider med børneporno, ligesom det er forbudt at formidle og have børneporno liggende på sin computer. Chat på internettet: Chatrooms på internettet kan for mange unge udgøre et socialt mødested. Det har stor betydning for deres sociale liv og giver dem mulighed for at udvikle og skabe nye venskaber. De unge der benytter sig af chat, er ofte yderst tillidsfulde overfor de personer de møder over nettet. Der ligger i fællesskab med forældrene, et stort ansvar i at hjælpe/undervise de unge i hvilke chatrooms der er egnede, hvordan man formulerer sig, hvem kan kontakter/har dialog med, og hvordan man evt. kan mødes i virkeligheden, så alt sker trygt og sikkert for den unge, men også for evt. internetvenner. Grooming: Den proces hvorunder en krænker bearbejder, overtaler, manipulerer og overvinder offeret til at deltage i seksuelle aktiviteter, på krænkerens præmisser, kaldes grooming. Det er som oftest en lang skjult proces, der giver krænkeren mulighed for uforstyrret at udføre psykiske, såvel som fysiske seksuelle overgreb. Processen kan anvendes i alle menneskelige relationer med henblik på at manipulere med et menneske for egen vindings skyld. Krænkeren engagerer sig i offeret, er opmærksom, lyttende, støttende, trøstende og bygger langsomt et ”venskab” op. Vedkommende begynder evt. at invitere offeret til koncerter eller i biografen og at gøre ting for offeret. Der udvikles langsomt en fortrolighed og samhørighed. Når tilliden er opbygget, begynder krænkeren at stille krav, at etablere skyld hos offeret samt at true offeret. Samtidig med, at dette forhold opbygges bearbejdes offerets omgivelser, så krænkeren opleves som en ven, der udviser engagement og interesse for offeret. Kravene til offeret bliver mere og mere seksuelle og overgår i et misbrug. Når overgrebet er en realitet, trues offeret til tavshed. ”Du var jo selv med”. Offeret oplever skyld. Det er vigtigt at personalet har indsigt i grooming-processerne, da ofrenes handlinger ellers vil fremstå som enten uforståelige eller som ønskede eller bevidste valg. Kilde; Mehlby (2006): seksuelle overgreb mod børn og unge Sørensen: Seksuelle overgreb ved børn og unges brug af chatrum. Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Medicin og seksualitet
Nogle typer af medicin kan påvirke seksualiteten, idet den kan give impotens, nedsætte seksuallysten eller give besvær med at opnå orgasme. Andre medicintyper kan give overdreven seksuel lyst, der kan virke krænkende på omgivelserne. Noget medicin kan desuden give vægtforøgelse, sløvhed eller motoriske problemer, som indirekte kan være med til at påvirke seksualiteten. Læger/psykiatere, har pligt til at informere om eventuelle bivirkninger, der kan påvirke seksualiteten. Så man ikke forledes til at tro, at man har et seksuelt problem. Medicin påvirker mennesker forskelligt. Det kan derfor være vigtigt at afprøve forskellige medicintyper og eventuelt forsøge at finde frem til en medicin, der ikke påvirker seksualiteten. Medicin, der har sexdæmpende bivirkninger: Psykofarmaka • Nedsat lyst • Forsinket sædafgang • Rejsningsproblemer • Orgasmeproblemer • Smerte ved samleje • Tørhed af slimhinder • Stærkt nedsat lyst • Nedsat evne til at få orgasme • Forsinket udløsning • Rejsningsproblemer Antabus Har i sig selv ingen seksuelle bivirkninger, men • Nervesystemet svækkes, så der ikke sendes meddelelser fra hjernen om for eksempel at starte erektion eller lubrikation. Virkningen er blivende, uanset om man standser brugen. • Kan give rejsningsbesvær, hvilket kan afhjælpes med Viagra • Kan ophæve P-pillers virkning Typer af seksualitet (seksuelle mindretal)

De lovlige
Homoseksualitet sex med personer af eget køn
Biseksualitet sex skiftevis med samme og modsatte køn
Polygon seksualitet sex med flere partnere på samme tid
Cunnilingus oralsex – mand overfor kvinde
Fellatio oralsex – kvinde overfor mand
Sadomasochisme lysten til at ydmyge og blive ydmyget
Ekshibitionisme lysten til at blotte sig over for andre
Transvestisme lysten til at klæde sig som det modsatte køn
Transseksualitet lysten til at skifte køn
Fetichisme objektrelateret seksualitet
Pyromani seksuel ophidselse ved ild
Saliromani se på andres toiletbesøg
Urolagnia indsmøre sig i og smage på urin
Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Koprofagi indsmøre sig i og smage på afføring
Koprolali grov og krænkende seksuel tale
Asfyxiologi trangen til at snøre sig – binde noget stramt om
sig selv eller partneren i forbindelse med
seksuelle aktiviteter. Kan være livstruende.
De forbudte
Zoofili sex med dyr
Kleptomani stjæle (låne)andres ting
Pædofili sex med børn
Voldtægt sex med magt mod den andens ønske
Incest sex mellem forældre/tætte familiemedlemmer
og børn
Sexchikane overtrædelse af andres seksuelle grænser
Blottelse Lysten til at vise sine kønsorganer frem for
andre
Kilde Butterschøn, Jørgen (2001): Sexologi. 2. udgave
Seksualitetspolitik på brøndagerskolen, albertslund /SA –NSK 2012 Links og materialer:
Emnekasser om seksualitet på skolebiblioteket på Brøndagerskolen Vejledning om seksualitet – uanset handicap: Knuus – dating side for udviklingshæmmede: LEV FRI Telefonrådgivning, hvor mennesker med udviklingshæmning, som har været udsat for sexovergreb, deres familie og venner, kan få råd og vejledning. Også udviklingshæmmede, som selv har begået seksuelle overgreb, kan henvende sig. Telefon: 30 68 02 56 ULF´s seksualrådgivning: Udviklingshæmmedes landsforbund; seksualrådgivning, spørgsmål om seksualitet eller hvis man har haft en ubehagelig seksuel oplevelse. Linjen bestyres af en seksualvejleder. Rådgivningen er åben mandag kl.17-20.00. tlf. 3048 4688 www.knuus.dk www.ulf.dk/seksualraadgivning SISOS telefonlinje: Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn har en telefonlinje, hvor alle der arbejder med børn og unge kan få konsulentbistand i sager om seksuelle overgreb. Tlf. 2077 1120 Albahus: Albahus er et rådgivnings- og behandlingshus for mennesker berørt af seksuelle overgreb. Albahus yder rådgivning og psykologisk behandling samt formidler faglig viden om seksuelle overgreb. Prinsesse Maries Allé 14, st., 1908 Frederiksberg C Tlf. 3323 2123 JanusCentret: JanusCentret tilbyder rådgivning til professionelle og ambulant behandling til dreng og piger i alderen 12-18 år med seksuelt krænkende adfærd. Vesterbrogade 35A, 3.sal, 1620 Kbh.V Tlf. 3369 0369 Film: ”Man skal altid reagere”; 3 autentiske historier om overgreb. ”First love”; den første kærlighed. Det danske filminstitut 2002. www.stopovergreb.dk

Source: http://projektseksualpolitik.dk/upload/Broendagerskolen-seksualpolitik.pdf

Microsoft word - limited registered nurse admin nrt.docx

Volume 12 – Fluid & Medications Manual Limited Registered Nurse Administration of Nicotine Replacement Therapy 1 Limited Registered Administration of Nicotine Replacement Therapy The administration of Nicotine Replacement Therapy is appropriately carried out by Registered Nursing staff who have successfully completed the online smoking cessation package. To outline the pro

Microsoft word - all prep instructions

Michael A. Berry M.D. Amy R. Woods M.D. T. Lanier Hagood M.D. Barbara L. O’Brien M.D. 1625 North Alston Street, Foley Alabama 36535 Phone: 251-970-1954 Fax: 251-970-1960 PREP INSTRUCTIONS FOR OUTPATIENT COLONOSCOPY In order to ensure the best results from your test, it is important to follow these instructions for your colonoscopy preparation. The hospital will be in touch wit

Copyright © 2010-2014 Medical Pdf Articles