1 indledning/intro:

(Intro)Jordskælvet i Pakistan
Hvert år rammes tusinder af mennesker verden over af katastrofer, som vender op og ned på hele deres eksistens. Oftest er det menneskeskabte konflikter, såsom krig, borgerkrig og forfølgelser, der ødelægger eller fordriver folk fra deres hjem og ejendele. Lige så ofte er det dog naturfænomener som jordskælv, vulkanudbrud, tsunami osv. der er skyld i de store tab og ødelæggelser. Disse tilfælde komme som regel helt uventet og derfor bliver Den 8. oktober 2005 blev den pakistanske del af Kashmir ramt af et voldsomt jordskælv, der målte 7,6 på den Richterskala. Op mod 80.000 mennesker har mistet livet og det vurderes at over 800.000 stadig sover under åben himmel. Et skøn siger at over en 3 mil. er berørte af katastrofen ved tab af familiemedlemmer, ødelagte huse og arbejdspladser. Hvis disse mennesker ikke får hjælp i tide, varsles der at en ny lige så omfattende katastrofe er på vej, i form af sult, kulde og epidemier. Azan Kashmir (vises på kort)
Den del som blev hårdest ramt under jordskælvet, er den pakistansk kontrollerede del af Kashmir: Azad Kashmir (”Frit Kashmir”). Den udgør et område på 13,300km2 med Muzaffarabad som hovedstaden. Området er hovedsagelig vildt bjergland og den nordlige del udgør en stor del af Himalaya. Her blev over 70 % af byen totalt ødelagt ved jordskælvet, og alle husene har taget skade. Vejene til de små byer eksisterer ikke længere. Derfor er det et logistisk mareridt at hjælpe den anslået halve million mennesker, der bor langt oppe i bjergene, i smalle dale. Befolkningen kommer i klemme.
Azad Kashmir området har ligget i evig strid mellem Indien og Pakistan, om
hvem det tilhører. Befolkningen i området er derved i forvejen hårdt trængte Jordskælvet ramte flere små landsbyer i bjergene hårdt og det er svært at få hjælpen frem til overlevende i det uvejsomme terræn. Indien er efter katastrofen gået med til at åbne grænsen til Kashmir. Det gør det nemmere at få hjælp frem gennem Indien. Meget nødtvungent har Pakistan accepteret tilbudet om nødhjælp fra arvefjenden Indien. Befolkningen i Pakistan er hovedsageligt troende muslimer, mange af dem, specielt beboerne i bjergområderne, lever af deres husdyr samt de få afgrøder de har kunnet dyrke på bjergskråningerne i området. Største delen af befolkningen er dermed selvforsynende og derfor har mange af dem Ny Strategi
Hjælpeorganisationerne har indset, at det store behov for nødhjælp, er urealistisk at opfylde som situationen ser ud nu. Så de vil anvende en ny strategi, som anmoder de hårdest ramte om at flytte ind i midlertidige teltlejre neden for bjergene. De hjemløse efter jordskælvet er ikke villige til at forlade deres hjem og ejendele i de højtliggende bjergområder. De vil ikke efterlade deres jord, da de frygter at andre vil overtage den. Under de sammenstyrtede murbrokker i landsbyerne ligger omkomne familiemedlemmer, personlige papirer, eventuelle værdigenstande og andet, som folk frygter at miste, såfremt de forlader stedet. Måske lykkes det at sikre kvinder og børn i teltlejrene, men familierne ønsker ikke at blive skilt, men foretrække at blive sammen, uanset konsekvenserne. Vinteren er på vej.
Et kig i et atlas afslører, at Kashmir ligger på en breddegrad omkring 35° nord for ækvator. Som udgangspunkt ville man tro af dette var et varmt sted i det der er mange solskinstimer hvor solen står direkte på jorden. Det er imidlertid langt fra hele sandheden, idet Kashmirs lange bjergkæder skaber meget Kashmir er beboet i helt op over 3.000 meters højde. Som en tommelfingerregel falder temperaturen ca. 1°C for hver 100 meter man bevæger sig opad i luftsøjlen. Man kan altså opleve vinternætter i f.eks. Islamabad, hvor temperaturen er omkring frysepunktet, mens der er 25 minusgrader i de mindre byer højere oppe. Vintermonsunen er en anden vigtig klimatisk faktor for vintervejret i Kashmir. Den opstår, når der opbygges et kraftigt højtryk over den tibetanske højslette. Dette får en iskold, tør og vedvarende vind til at trække ned over det nordlige Indien, og over den pakistanske del af Kashmir. Snefaldet i Kashmir er meget varieret, både fra år til år og fra område til område. Visse steder, som f.eks. byen Gilgit i ca. 1.500 meters højde, har en samlet vinternedbør på kun ca. 15 millimeter. Andre områder plages jævnligt af enorme laviner og sne i metervis. WMO - den internationale meteorologiske organisation under FN, advarer dog om, at netop sæsonprognosen i år tyder på væsentligt større sne mængder for Kashmir end normalt. Det hindrer i så fald adgang til hårdt ramte områder Befolkningen går nu den strenge vinter i bjergene i møde. Mangel på isolerede telte, kulden og befolkningens modvilje mod at forlade bjergene kan koste yderligere 200.000 mennesker livet. Der mangler telte til mindst (Opsummering) -ALTSÅ kort sagt.
- Der truer en ny katastrofe når den vinter, der om få uger lægger et iskoldt tæppe af sne over de pakistanske bjerge. Derfor skal der hjælpen virke forebyggende for at forhindre katastrofen. - Befolkningen i de mindre byer i Kashmirs bjerge må ikke blive glemt. De har været præget af mange konflikter mellem Indien og Pakistan, og der bliver nød til at blive taget hensyn til deres ønske om ikke af forlade deres lokalområde. Derfor er det vigtigt af bringe nødhjælpen op til befolkningen frem for at sende befolkningen ned til hjælpen. (Opgaveformulering.) Hvordan vil vi løse problemet? Istället för koncentrera sig på att evakuera folk från mindre byar måste man börja tänka på att det är inte bara klimatet och transportførhållanden som gør det svårt. Utan man måste börja tänka större och mer långsiktigt än så. Vi menar att det är viktigare att få ut kliniker, frostsækra tælt och andra nødvændigheter till dom mindre byarna. Det fattiga folket är rädda för lämna sin mark för inte förlora den. Det är en stor del av befolkningen som aldrig varit utan för sin egen by och har fördommar om storstäderna. Vi måste førhindra risken før de kommande epedemierna, kyllan och sjukdom. Vi kommer därför ta utgångspunkt i dom olika principer för ett läger som är mest anpassat vid en katastrof enligt Sphere handboken. Vi kommer även överväga det viktigaste bakom Sphere handbokens minimumkrav för uppbyggningen av ett ”läger” till katastrofsituation. Som fx. att vi må respektera den kultur som finns i området. Vi måste tänka på folkets värdighet. Hygien och sanitet och plads til religiösa och sociala aktiviteter. Men det är inte så viktigt hur tingen ligger i förhållande till varandra, utan hur folket skall överleve kyllan, förebyggandet av kommande epedemier och säkra barnen en bättre framtid. Vi vill att folket i byn skall känna sig som hemma, och inte förhindra dom från assimilation och integration i den nya omgivningen. Vi vill med vår design förbättra förhållandena för befolkningen och synliggöra nödhjälpen mer. Vårt arbete är mer förebyggande, långsiktigt och möjligt för utbredning. For at forhindre endnu en katastrofe, koncentrerer vi os om tre store problematikker i de værst ramte mindre byer i Azad Kashmir. - Flere millioner er blevet hjemløse efter jordskælvet, og læger har i længere tid advaret om en epidemi af farlige sygdomme. - Mere end 1000 hospitaler meldes også ødelagt. Det gør det stort set umuligt for de lokale myndigheder at behandle de mange sårede. - Mere end halvdelen af befolkningen i de berørte områder er børn. I byen Muzaffarabad har redningsmandskab bjærget børn fra skolebygninger og boligblokke, men ingen vil kendes ved dem. Det tyder på, at forældrene er - Signe undersøger hvordan man frostsikrer telt for at for gi familier tag over hovedet og forhindre at folk fryser ihjel. - Nicolas udformer en ny klinik for behandling af alle dem der er skadede for Sif designer konceptet omkring et ”safe-play” sted for de ramte forældreløse børn for at væren om deres psykiske helse.
FROSTSIKRE TELTE.

FORMÅL
At udvikle frostsikre telte, som kan bruges til bolig for katastrofe ramte mennesker i eksempelvis Nord Pakistan, for at undgå at de dør af kulde når vinteren kommer. Hovedvægten i opgaven vil ligge i at undersøge forskellige materialers isolerings evne, samt evne til at bruges i nødhjælps sammenhæng hvor vægt og komprimeret rumfang har væsentlig
(INDLEDNING) Jordskælvet i Pakistan
Jordskælvet ramte for en måned siden og det vurderes at der stadig er omkring 500.000 som ikke har ordentligt tag over hovedet Den første sne forventes sidst i november og nattetemperaturerne er allerede nu tæt på frysepunktet. Der forudsiges yderligere en katastrofe med lige så mange dødsofre hvis de nødstedte ikke får hjælp, i form af telte, varmt tøj og mad, inden vinteren.
(PROBLEMFORMULERING) Hvorfor fryser ofrene i Pakistan?
Beboerne i de højst placerede områder ser imod en vinter med
Vind i samspil med lav temperatur er en livsfarlig cocktail, når man opholder sig ubeskyttet udendørs. Kulden føles på menneskekroppen i gennemsnit 75% lavere når det blæser end den reelle målte temperatur. Dette vidner det såkaldte kuldeindeks (chil faktor) om. Kuldeindeks: Ved vedvarende påvirkning og korrekt påklædt
0°C til -20°C Minimal risiko, men falsk følelse af sikkerhed ved længere ophold -20°C til -40°C Tiltagende risiko, lettere forfrysning af blottet hud -40°C til -60°C Fare, forfrysning af blottet hud indenfor kort tid under -60°C Stor fare, forfrysning af blottet hud øjeblikkeligt Menneskekroppens reaktion på forskellige 'følte temperaturer' - dvs. kombinationen af reel temperatur og vind. I Kashmir kommer den følte temperatur om natten hurtigt ned på minus 35°C eller lavere endnu. Her fremgår det, at når luftens temperatur er minus 10°C og det blæser med kulingstyrke, så giver det den samme afkøling af menneskekroppen, som hvis det er minus 35°C men vindstille! Sne er for øvrigt ikke kun er en ulempe i Kashmir. Lige så meget sneen kan besværliggøre transporten - lige så meget isolerer den midlertidige huse og dermed nedsætter forbruget af dyrebart Er religionen vigtig? Konklusioner omkring brugerne
Efter jordskælvet har store dele af befolkningen mistet alt, men de har stadig sin religiøse tro. Med troen følger mange ritualer og traditioner, som er væsentlige i forhold til udformningen af midlertidigt frostsikkert telt. De muslimske traditioner, samt fattigdommen har i mange tilfælde gjort at flere generationer lever sammen. Det vil sige 15 til 20 børn, forældre og bedsteforældre bor sammen under samme tag. Jo flere der bor sammen jo mindre boligareal per person og der er findes måske muligheder for at udnytte dette som et potentiale i PRÆMISSER FOR OPGAVEN
Kuldeindex’et vidner om at de nødstedte i bjergområderne ikke
har mange chancer om overlevelse uden de rigtige leveforhold,
et minimum krav er dermed et telt som giver ly for vinden samt Teltet skal kunne bruges af en meget bred målgruppen skal derfor ikke være alt for specifik i sin udformning men skal kunne opfylde specifikke krav om varme, ophold, aktivitet, sanitet. Teltet skal forholde sig til disse menneskers situation. Det er meget vigtig at det ikke virker fremmedgjort i forhold til deres vante skikke og traditioner, i forhold til de f.eks. bor sammen i store familier, laver mad over åben ild, lever med deres husdyr og efterlever
KRAVSPESIFIKATION
- Teltet skal være frostsikkert så minimum temperaturen er 0ºC , samt isolere så varmen indefra ikke forsvinder. - Skal være mulighed for opvarmning i form af bål eller ovn (- strøm) - Mulighed for udluftning/skorsten (Ide! varme genvendings - Teltet skal være konstrueret af en optimeret letvægtskonstruktion. Samt enkel, solid og anvendelig så længe som den er nødvendig. - Teltet skal kunne genbruges. - Materialerne skal helst være miljøvenlige. Individuelt program: Nicolas Croze
Sundheds Klinik
Huvudproblem:
Katastrofen i Pakistan lämnade dom överlevande utan boende, egendom, dricksvatten och möjligheten för att kunna skaffa mat, men framförallt lämnade den ett stort akut behov för medicinsk hjälp. Det är ständigt ett stort problem att få sänt ut mobila kliniker och sjukhushjälp till katastrofområde då det inte är ekonomiskt lönsamt, snabbt eller billigt nog. Dom mobila kliniker som existerar idag är inte konstruerade till att få plats i dom Herkules flyg som används till att sända ut större nödhjälp vid katastrofsituationer. Man måste istället hyra in större Ryska flyg för miljonbelopp. Men då det är akut behov för hjälp vill jag arbeta med att kunna förebygga fler katastrofer genom att utveckla en ny klinik som är lättare att sätta upp, billigare och snabbare att sända ut till dom drabbade områdena. Bakgrund:
När jordbävningen träffade Pakistan hårt förlorade hela 30 000 människor livet och mer än dubbelt så många blev skadade. Man behandlade mer än 11 000 människor dom två första veckorna. Många människor har behov för transporteras till sjukhus för större medicinska ingrepp. Men det jag vill koncentrera mig omkring är alla dom andra som har mindre behov, som allt från vaccinationer, medicin eller att få behandlat mildare skader. Det är många som går med öppna och orena sår och kallbranden sprider sig fort bland dom skadade. Den första snön har börjat falla längs bergssluttningarna och terrängen gör det svår framkomlig på många ställen, och allt fler byar blir isolerade. Då behovet av tillfälliga och mobila kliniker är så massivt, är det ett måste att få ut dom så fort som möjligt efter folkets behov av nödhjälp för att förhindra en ytterliggare och större katastrof.
Avgränsning:
Jag kommer ta utgångspunkt i en eller två existerande mobila kliniker eller mobila arkitektoniska exempel. Exempel kan vara KHR´s klinik, Mobile Dwelling av Kaufmann, The Voyager av Vieira eller Markies av Böhtlink. Jag hoppas på kunna vidarutveckla en bättre, mer välfungerande men framförallt en billigare klinik som kräver mindre plats vid transport. Skalan kommer vara inom arkitektur och rum. Jag kommer fokusera mest på dens principp att kunna ta minimal plats men vid förvandling uppfylla så många krav som möjligt. Jag kommer även se på den rumliga principen då det skall innehålla specifika krav för att en klinik skall kunna Överväga:
En viktig faktor är att undersöka alla dom primära problemen med en välfungerande klinik. Som vilka krav det ställs på saniteten. Vilka och hur många rum eller plats man får behov för. Hur mycket uppbevaring behöver man. Krävs naturlig belysning eller föredrar man konstgjord belysning. Kräver saniteten att det skall vara fasta väggar. Måste man kunna hänga saker i taket. Eller alla dom sekundära men ändå nödvändiga problemställningar. Hur mycket plats är det i ett Herkules flyg. Vilken typ av isolering passar bäst till det hårda klimatet. Vilket matrial passar bäst in i sammanhanget. Skall man ta hänsyn till kulturen, vistas män och kvinnor samtidigt i denna miljö. Mina problem kommer jag lösa genom att skitsera både två dimensionellt och tre dimensionellt. Men framförallt skitsera genom modellförsök både fysiskt och digitalt. Jag kommer börja med att undersöka olika sammanvikningsprincipper och dom tidigigare existerande exemplen där arkitektur och mobilitet går hand i hand. Jag kommer även överväga och undersöka rummens principper och krav som ställs vid en fungerende klinik. Jag kommer även där göra visualiseringar för kunna beskriva stämning och helhet. Det kommer även övervägas omkring möjligheter att kunna kombinera sektioner Individuelt program Sif Steinthorsdottir
Safe-play for forældreløse børn i Pakistan
- danner rammen om psykosocial hjælp til katastroferamte børn.
Omkring halvdelen af befolkningen som døde i jordskælvet i
Pakistan var børn, en hel generation af skolebørn er blevet
udslettet som følge af jordskælvet. De overlevende bliver hjulpet især med tæpper, telte og tøj i vinterkulden, hvor husly og varme har førsteprioritet. Alle er stærkt påvirkede af jordskælvet - dels af fysiske skader, dels af at have mistet slægtninge, venner og familie. Overalt er der børn, der leder efter forældre, og forældre, der leder efter deres børn. Hen ved 120.000 børn lever i de bjergrige, isolerede områder i Himalaya, som hjælpen endnu ikke er nået frem til. 10.000 af disse børn risikerer at miste livet på grund af sult, frost og sygdomme inden for de næste par uger, hvis ingen når frem med mad og vand, medicin, tæpper og telte til dem. Den forestående vinter og det uvejsomme terræn i området gør arbejdet på en og samme tid aldeles presserende og frustrerende vanskeligt. Hjælpeorganisationer arbejder i døgndrift på at få undsat børnene og taget vare på deres sikkerhed. I det kaos, der stadig hersker i området, er de særligt udsatte. Mange af dem har brug for krisehjælp, fordi de ellers risikerer at ende som psykiatriske patienter. Desuden frygter børneorganisationerne, at forældreløse børn kan blive en handelsvare - og for eksempel solgt til prostitution. Når den første nødhjælp er formidlet arbejder de på at genåbne skoler og reetablere børns hverdag så hurtigt som muligt. Ifølge Red barnets hjemmeside er der sent ud noget legetøj til børnene såsom dukker og klodser. Når børnene har legetøj, bliver de optagede af legen og glemmer for et øjeblik den barske Tusinder af børn og lærere i Pakistan er blevet dræbt, da deres skoler kollapsede under jordskælvet. Hjælpeorganisationer er i færd med at oprette midlertidige opholdssteder for de overlevende børn - såkaldte safe-play steder, hvor der er taget vare på deres omsorg og sikkerhed. Safe-play steder danner rammen om psykosocial hjælp til traumatiserede børn, rekreative aktiviteter og nøduddannelse. Genetablering af skolegang har høj prioritet fordi skolegang tilbyder en struktureret dagligdag for børnene og samvær med andre omkring noget positivt og fremadrettet. Skolen er tillige et beskyttet område, hvor der ikke hersker samme kaotiske tilstande som på katastrofeområdet. Skoler er med til at stabilisere børns hverdag, og skoler beskytter dem, når hverdagen er kaos. I Pakistan er der allerede nu 10 safe-play steder som rummer 25 – 30 børn. Grunden til at de ikke er flere er faren for epidemi når for mange børn er samlede på et sted. Der er planlagt at der vil være etableret 40 til, indenfor den næste måned. Safe-play er et sted hvor børnene kan bo og være sammen med en hjælper og føle sammenhold med ham/hende og de andre børn. Det danner rammen om børnenes strukturerede dagligdag og tager hensyn til deres behov som børn - der lige har mistet deres familier og hjem. Med henblik til at ingen ved hvor lang tid det tager at finde et permanent sted til børnene, og at de har psykisk brug for en struktureret dagligdag, skal der være mulighed for at de kan bo på stedet i ubestemt tid og at de kan få nøduddannelse. De er også afhængige af en hjælpearbejder, der bor i nærheden af dem, og er med til formidle save-play Safe-play konceptet skal kunne sættes op i hvilket som helst rum - indenfor frostsikre telte eller blive en del af en klinik. Det er indretningen som kommer til med at danne safe-play og den kan være forskellig i forhold til hvilket rum den er i og hvad der skal laves indenfor det rum. Indretningen bliver ændret af børnene under hjælperens ledsag alt efter hvad de skal lave på bestemte tidspunkter over et døgn. Børnene kan selv bruge indretningselementerne til at lave det de skal bruge – om det er et tårn eller en seng. Indretningens elementer bliver optimeret til at blive en del af legen og legetøj i sig selv og ikke kun en slags møbler. Elementerne er sent ud fra storbyerne, til mindre byer i Pakistan, således at deres omfang også skal være så smalt som muligt. Det er måske oplagt at de bliver lavet af noget blødt materiale så de kan presses sammen. Stedet skal være med til at strukturere børnenes dagligdag og derfor skal indretningen kunne ændres efter hvad børnene laver – om de sover, leger eller lærer. Safe-play steder skal maksimum rumme 25 – 30 børn ligesom de øvrige steder der allerede er i Pakistan. Mængden af elementerne skal derfor være i forhold til det, men det vil sige at børnene skal alle sammen kunne sove på det område der elementerne kan danne. Safe-play konceptet består for det første af nogle elementer der både kan bruges til indretning af et rum og derved danne struktur om legen og nøduddannelsen og for det andet af en strategi til hvordan legen og nøduddannelsen skal være for at få elementerne og indretningen til at indgå deri. Børnene er dybt afhængige af hjælpearbejdernes omsorg og de går aktivt ind i rum dannelsen ved at strukturere børnenes dagligdag og dermed formidle den strategi der konceptet indeholder. I denne uge bliver der lavet idegenering om optimering af elementer der kunne være med til at danne save-play sted. Der skal også undersøges om der findes nogle konstruktive lege der kan bruges som udgangspunkt videreudvikling af konceptet. Der tegnes nogle scenarier for at se mulighederne for hvordan børnene og hjælperne kan bruge safe-play konceptet udefra de forskellige funktioner det skal bruges til. I næste uge bliver konceptet videreudviklet med hensyn til hvordan det kan bruges. Der undersøges hvilke materialer kan bruges til de fysiske elementer i konceptet for at gøre det nemt at flytte dem op til bjergerne, og om de materialer kan virke isolerende.

Source: http://www.cul.dk/braendpunkt/11_dokumenter/program/program/gr8.pdf